fredag den 18. marts 2011

Opvaskemaskine - 2.del

Fortsættelse fra første del af historien om opvaskemaskinen.... 1. del kan læses her.

Tirsdag kl. 14 var der aftalt tid med blikkenslageren. Da jeg efterhånden har haft en del aftalere med div. håndværkere, ved jeg at det aftalte tidspunkt som regle er vejledende.... derfor var jeg positivt overrasket, da det ringede på døren 14:05 - en punktlig håndværker i Kina findes altså!

Jeg viste ham ud i køkkenet og viste ham opvaskemaskinen. Men påtrods af at jeg ikke forstod et ord af hvad han sagde, fornemmede jeg at tilslutningen ikke var så lige til. For det første kunne jeg jo se, at han ikke havde taget en længere afløbsslange med, selv om Danny havde sagt, at den der sad på maskinen var for kort. Så påpegede han at der hellere ikke var div. udtag til at tilslutningén kunne klares - og jeg måtte med fagter vise, hvad jeg ville gøre, hvis det var mig!!!

Nå, han tullede lidt rundt, og vi havde da også et enkelt opkald til min kinesiske venninde for lidt oversættelse, som gik på at afløbsslangen ikke var lang nok. Han gør så tegn til at ville gå, og jeg spørg på kinesisk, om han kommer tilbage i dag, hvortil han svarer ja!

Men, men - 1 time går - i hvert fald, og Danny ringer hjem, for at fortælle, at han er blevet kontaktet og manden manglede reservedele, og kommer først igen næste dag.

Næste dag kommer en ny håndværker med reservedele - han når også at "forsvinde" i en 1/2 - 1 times tid, men da han har efterladt sin værktøjskasse, er jeg ikke så nervøs for at han skal svigte helt.


Inden tilslutningen
Og ganske rigtigt denne håndværker formår at lave en tilslutning. Da han er færdig, kalder han på mig, og viser mig, hvad han har lavet. Jeg kigger og tænker: "Kønt er det ikke, bare det virker!"

Han har simpelthen lavet en George Georgløs-løsning, med "hjemmelavet" huller i afløbet og påklistring med silikone og også noget gaffatape. Han fortæller at silikonen skal hærde i 20 timer, og vi derfor først kan tage den i brug næste dag. Jeg nikker og svare Okay og forstået, på kinesisk.

Danny kommer hjem, og han får det samme at vide, og får vist den fantastiske tilslutnig.

Der går dog ikke mere end 5 min. efter håndværkeren har forladt lejligheden, til vi bliver ringet op af en engelsktalende customerservice manager, der lige vil sikre sig, at vi har forstået, at silikonen skal hærde, og at opvaskemaskinen, derfor ikke må tages i brug før dagen efter. Det kan man da kalde grundighed!


George Georgeløs kunne ikke have klarte det bedre.

Første vask, klart til stor tilfredsstilelse (faktisk er det 2. vask)
Opvaskemaskinen fungere fint, der er lidt med en utæt pakning på vandlåsen, men med en lille skål under til at opsamle vandet, så går det nok. Forhåbentlig holder resten af løsningen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar