tirsdag den 29. marts 2011

Hellige replacement dage

Som i Danmark er foråret i Kina også tiden for en dejlig masse ekstra helligdage.

Danny har således fri mandag og tirsdag i næste uge, idet tirsdag er Tomb Sweeping Day (Fejning af gravsted dag). Da kineserne således syntes det er smart med en forlænget weekend, så vælger mange firmaer også at holde lukket mandag, og så erstatte den dag med arbejde en lørdag. Denne replacement arbejdsdag er så på lørdag. Vi andre ville måske have lagt den på en lørdag i anden weekend, så denne weekend bliver ekstra lang, men det har har man ikke gjort!

Kina er jo et rødt kommunistiske land, så her fejres 1. maj naturligvis, og da denne dag i år falder på en lørdag, ja så skal man da ikke snydes for en fridag – så den første mandag i maj er replacement helligdag.

Igen i juni, er første mandag en helligdag. Lad det være sagt med det samme at det ikke er replacement dag for den danske Grundlovsdag d.5. juni, som jo ellers falder en søndag, så hvis det havde været en kinesiske helligdag, ja så havde det været en replacement helligdag. I Kina fejres der derimod på 5. dagen i den 5 måned i månekalenderen, hvilket i år er d. 6. juni, Dragon Boat Festival. Det er noget med fejringen af en gammel digter, som kastede sig i floden, som protest mod en kejser - og hvordan det så lige bliver til noget med dragebåde race, der må jeg være svar skyldig! Men det begge dele har noget med vand at gøre......
Det er nu meget smart, det der med ikke at blive snydt for helligdage, bare fordi de falder i weekenden – det kunne være dejligt at have den regle i Danmark især nogle år til jul.

Men blive endelig ikke misundelig her i foråret. Danmark har ialt 6 helligdage i foråret, hvor det altså kun bliver til 3 i Kina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar