Låne-paraply

Jeg har lige læst på shanghaidaily.com, at idet det nu bliver regnsæson, så er det igen muligt at låne en paraply på metrostationerne i Shanghai. En service der har eksisteret i 5 år.

Det er lidt ligesom bycyklerne i Danmark, hvilke faktisk også findes herud i Kina. Jeg kan bare ikke huske, om det var i Suzhou eller Shanghai jeg har set dem!!??

Nå, men tilbage til paraplyerne.

For at låne en paraply, kræver det at man registrer sig med navn og mobilnr., samt at man levere den tilbage igen inden for en uge – eneste hage er, at paraplyen skal leveres tilbage på den station den er lånt!

Jeg syntes det er en genial ide. Især fordi jeg har set hvor ”bange” for regn kinserne er. Der skal ikke mange små dråber til før kineserne slår paraplyerne op – muligvis de er bange for at krympe?!

Historien melder ikke noget om, om det også vil være muligt, at låne paraplyerne som afskærmning mod solen.

Foreign

Efter jeg er begyndt at skrive denne blog, er jeg også begyndt at læse en del andres.

Nogle læser jeg fordi det er gode historier der bliver skrevet, nogle inspirerer, og andre igen fordi de er skører og sjove. Fælles er dog, at de alle inspirere mig og giver gode ideer, på den en eller anden måde, til hvordan indlæg kan skrives.

Hvorfor  nævner jeg nu det - det gør jeg, fordi en af de kvinder, hvis blog jeg følger, i denne uge er på ferie - og i den forbindelse har hun bedt sine læser om at skrive for hende i stedet for. Eneste betingelse fra hendes side var at man skulle fortolke på/skrive om Foreign.

Da jeg læste om udfordringen, vidste jeg med det samme, at jeg ville forsøge mig. Men det er nogle gange lettere sagt end gjort, og især også fordi det skulle skrives på engelsk!

Bloggen skrives af Baglady, hvis skrivestil jeg er meget fascineret af.
Det er derfor en stor ære for mig, at være blevet udvalgt til at være en af de fem, der får et indlæg udgivet på hendes side.

Rikke

Hvem slukkede lyset?

Fredag aften havde vi været ude at spise og kom hjem ved 1-tiden. Hele området lå henlagt i mørke.
Der var ingen strøm - ikke pga. uvejr el.lign., men fordi der i øjeblikket er strømmangel i Wuxi, og så lukker man simpelthen nogle gange for strømmen i nogle områder af byen.

Ikke lige det man ønsker at få at vide på den tid af døgnet, og slet ikke når man bor på 18. etage. Af vagterne i compondet fik jeg at vide at strømmen ville komme tilbage kl. 2 - så vi vurderede, at vi lige ville vente de 15-20 minutter der var til klokken slog 2.

Men der kom ingen strøm. Da det ingen mening gav bare at sidde og vente, besluttede vi at gå op........ til 18. etage.

Det gik vældigt, og jeg følte egentlig ikke der var så langt. Da jeg mener, jeg er nået godt opad, åbner jeg døren ind til etagen for at se hvor langt jeg er kommet, den viser 21. etage.... så jeg går nogle trapper ned. 17. etage, et par trapper op igen, 19. etage..... hvor h........ er 18. etage?

Det viser sig at der er en trappeopgang der fører op til de ulige numrede etager og en der fører op til de ligenumrede etager!

Og da vi kommer ned, fortæller vagterne desuden at nu bliver den nok 4 før der kommer strøm.

Så midt om natten når vi at gå op på 21., ned igen og så op på 18. etage. Ialt ret mange trapper.........

Og strømmen ja den havde vi igen kl.8.15 lørdag morgen!

En eftermiddag

Jeg forsøger at koncentrer mig om mine lektier, imens jeg lytter til P3.

Solen har svært ved at bryde igennem et udefinerligt gråt lag, svært at sige om det er skyer eller smog.

Radioen melder at den forestående dag i DK byder på dejligt vejr med op til 20-23 grader. Jeg sidder og småfryse en smule.

Kigger på uret, 15:37. Det er tid til at hænge vasketøjet op.

Jeg åbner terassedøren, en fugtig klam varm luft slår mig i møde – absolut for varmt til at opholde sig længere tid i. Termometret viser 34 grader.

Indenfor køre aircon’en troligt videre, aaaahhhh

Strækgymnastik eller svømning?

Normalt har vi svømmehallen i vores træninscenter for os selv – ingen forstyrrende elementer.

I går aftes var det så anderledes. Efter at have svømmet de 2 første baner, var alle 6 baner fyldt op – og endnu en, var på vej i vandet. Så for at være venlig, besluttede Danny og jeg at dele bane. Inden sidstkommende svømmer hoppede i vandet, brugte han 5 min. på at strække sig – og det fortsatte så efter hver bane!!!! Så skulle venstre arm strækkes, så højre arm, og trille lidt med hovedet, svømmebrillerne skulle dyppes, blev forsøgt sat på plads, dyppes igen og sådan fortsatte det.....

Jeg er efterhånden oppe på at kunne tage 20 baner i træk, og så holde en lille pause. Men på de 5 andre baner blev der holdt pause, hvis ikke efter hver bane, så i hvert fald efter hver anden. Dvs. Danny og jeg der delte bane, svømmede konstant – imens der på de andre baner blev holdt mere pause og strakt ud end svømmet.

Al den aktivitet på de andre baner, og så det at skulle undgå at kollidere med Danny, gjorde at jeg ikke kunne koncentrere mig om at svømme. Der skal åbenbart ikke så meget til at forstyrre mig!