lørdag den 11. december 2010

Keramik i Yicheng

Sidste weekend var vi i keramikbyen Yicheng med en af Dannys kollega Joseph. Yicheng ligger ca. halvanden times kørsel fra Wuxi. I selve byen er der et stort markede, med masser af små butikker, der kun sælger keramik.

Frokost inden besøget på keramikmarkedet.

Først besøgte vi Joesphs svogers keramikbutik, og fik te på rigtig kinamaner – det er svært at forklare, hvad det vil sige, men det er meget omstændligt, og vi har ikke fundet ud af, om der desideret er et reglsæt omkring det, eller det ligesom bare er noget man ved  hvordan det skal gøres. Men det er noget med at hælde vand og te, frem og tilbage mellem to små kander og de kopper der skal drikkes af et utal af gange........
 
Te på kinamanere.

Josephs kone finder tepotter frem.




Tepotten vi endte med at købe.
Te igen, i en anden butik, vi handlede lidt i.



 Man skal huske at tisse af, inden man kører hjem.............

Julestemning

Der er ikke mange dage inden vi tager til Danmark på juleferie. Det bliver dejligt at komme hjem og se alle, og virkelig komme i julestemning. Temperaturen her svinger mellem 12-20 grader, så det er ikke virkelig koldt, og jul og kulde hører altså sammen.

Vi har pyntet lidt op til jul med et par medbragte nisser, og nyindkøbte plastik kugler.

Juledekoration med lys fra Ikea og plastikkugler
For et par uger siden var jeg i Shanghai for at se på juleting – men det var virkelig kina-varer de havde der. Meget glitter og plastik.



Jul i Shanghai

Vi har været til julefrokost i den danske forening i nabobyen Suzhou, hvor vi fik dansk julemad. Men det var lavet af en kinesisk kok så noget af maden var blevet lidt sær.

Da jeg for et par uger siden var i Ikea med clubben, købte jeg noget svensk gløgg. Det har jeg så tilføjet lidt ekstra nelliker, kanel, stjerneanis og tørret citron og det har vi hygget med i weekenderne, imens der har været tændt op i alle vores lysestager. Men igen, så er det lidt spøjst at drikke gløgg og julehygge, når det ikke er virkelig koldt.

For et par dage siden blev der også hængt julepynt op i vores opgang, men ellers gør kineserne her i Wuxi sig ikke rigtigt i julen. Het er for provinsbyagtigt til det. I selve centrum, tror jeg, jeg har set et juletræ, hvor imod både i Sanghai og Suzhou, var der juletræer flere steder.
Juledeko på døren til vores opgang.

Igår aftes var Dannys kollega Lee med kone og datter til middag med flæskesteg, rødkål og brunsovs. Eller det vil sige grumset sovs, idet jeg ikke har noget madkulør. Men det smagte ganske udemærket.

Maden er i ovnen og bordet dækket, kun Danny og gæsterne mangler.
Audrey med chokolademund.

I aften skal vi til Christmas Party med clubben på Hotel Hilton - så må vi se hvad international julemad er for noget!

fredag den 10. december 2010

Med bus......

For et par dage siden tog jeg for første gang bussen i stedet for en taxi til centrum. Det er ikke fordi det er dyrt med taxi 20-25 DKK for en tur til centrum, men bussen koster kun 1,50 DKK så der er alligevel nogle penge at spare, og sikkert også en del at opleve.

Vi bor tæt på en vej med mange buslinier, så jeg tænkte én af dem må kører til centrum. Så er det bare lige hvilken.....

Oversigt over busafgange


Jeg spurgte min tutor Jane, og hun sagde det var bus nr. 35 jeg skulle tage, og så stige af ved Ba Bai Ban  Centret – det kan jeg kende, og fra der kunne jeg fortsætte videre til fods.

Det var ikke svært at stige på bussen, men går ind af fordøren smider 2 RMB i en kasse og så finder man en plads, alt sammen meget sammenligneligt med den danske måde at køre med bus på.

Da jeg nu var kommet på eventyr, kørte jeg lige et par stop videre end jeg skulle. Men da jeg så ville af, var der ingen stop-knap. Jeg fandt ikke helt ud af, om det er fordi bussen stopper ved hvert stoppested, eller hvordan det lige fungere. Det er selvfølgelig meget smart hvis det er tilfældet, men jeg er ikke helt sikker. Jeg kom dog af, og første tur havde ikke afskrækket mig mere end at jeg også tog bussen hjem igen.

Nu er det så bare at lære alle de andre buslinier at kende, så jeg ved hvilke der kører hvorhen. Og så har jeg skrevet numrerne ned på alle de linier der stopper ved os, så ved hvilke jeg kan tage hjem. Hvis altså jeg stiger på i den rigtige retning.......



fredag den 3. december 2010

Kinesernes manere og omtanke for andre

Man kan selvfølgelig ikke slå alle 1.3 mia. kinesere over samme kam og generalisere at de er sådan og sådan – men det gør jeg altså alligevel i det følgende.

Kineserne har absolut ingen manere – de hakker, spytter og bøvser i et væk, og gerne lige foran en. I supermarkedet hvor man skal veje frugt og grønt, virker det som om de sætter en ære i at springe foran – faktisk virker det som om en hver form for kø, er et spørgsmål om at komme først, og helst ”snyde” alle andre – især udlændinge.

Visse steder skal man, når man handler, ”prutte” om prisen – ja, det er da meget sjovt de første par gange, men efterhånden føler man sig snydt og en smule hånet, da man jo ikke har en kinamands chance, så at sige, for at vide hvad de reelt ville tage af pris til en kineser. Og tror mig, de tager overpriser overfor udlændinge!

Det som satte dette indlæg igang, var da jeg hjemvendt fra indkøb, ser en bedstefar med sit 2 årige drenge-barnebarn på vej ind på en legeplads. De stopper op og drengen tisser lige foran porten, der hvor alle skal træde for at komme ind. Bedstefaren kunne have ført ham bare en meter til siden, så det ikke var lige der hvor andre skal gå, men nej, her tænker man ikke på andre – drengen skulle jo tisse.

Vi svømmer et par gange om ugen, og overalt i svømmehallen hænger der skilte med rygning forbudt – men på trods af det har vi fra første gang kunne lugte røg. Det undrede os, indtil Danny opdagede, at det er rengøringsmanden i herreomklædningsrummet, der står på toilettet og ryger..... og ingen tager sig åbenbart af det! I vores opgang og elevator er det samme gældende, der bliver jævnligt røget, kan vi lugte, til trods for forbuds-skilte. Og hvem er det lige der sætter sine skraldeposer i elevatoren, næsten hver morgen??

Trafikken er også lidt for sig. Alle regler og skilte virker som om de kun er vejledende og ikke påbud – i hvilket andet land, kører der ellers motercykellastvogne rundt uden lys på og gerne i mod den almindelig opfattelse af kørselsretningen.......


Lidt billeder fra trafikken

Som sagt kan man selvfølgelig ikke generalisere og sige at alle kinesere er sådan, for der findes også hjælpsomme og umiddelbart flinke kinesere. Nogle af dem, er vagterne ved vores boligkompleks. De tilbyde fra tid til anden at hjælpe med at bære mine indkøb fra taxa til opgangen og når de kommer og skal skifte vandbeholdere, tager de altid plastiksuttere på skoene, så de ikke sviner på gulvene. Og de er altid smilende og venlige. Det er ikke fordi de kan meget engelsk, et Hello er vist hvad det rækker til, men det er også nok.

Til slut lige et par kontrastbilleder fra byen......


Wuxi skyline
Temple i midtbyen.