Lidt mere mad.....

Lidt billeder fra et mad-marked vi var på i lørdags.

Tørret fladpresset and

Skinnet fra et grisehoved

Danny prøvesmager tørrede pølser

Chiliblandinger

Div. urter og rødder - bl.a. ginseng og galangarod.



Tørrede små hvide rejer fra Taihu Lake.

Vi købte ikke noget..................

Maden

Og hvad spiser vi så her i Kina?

Udbudet af mad er stort og mangeartet.......

I det lokale supermarked er det muligt både at købe friske frøer, skildpadder og fisk, hvilket vi dog ikke har forsøgt os med endnu! Udbudet af frisk svinekød er ganske fremragende, og endda billigt – 500g svinemørbrad til 20 DKK. Frisk kylling er også muligt, dog skal man lige tage højde for at en hel kylling også inkludere dens hoved og fødder. Jeg har lige købt en, og håbede virkelig den var renset – forsøgte at spørger, men man ved aldrig hvad de kinesere svare på. Det viste sig heldigvis, at det var den, så var det bare lige at kappe hovedet og fødderne af inden den røg i gryden. Jeg ved det er spild ikke at putte det med og også koge suppe på det, men der går grænsen – ingen hoveder eller fødder i maden, tak.....

Bredt udbud af hønsefødder  og andre godter. 

Der er også et stort udbud af frosne kyllingdele, som ligger i en form for bland-selv frostboks. Det er ikke afprøvet, og bliver det heller ikke. Det er også muligt at få oksekød – vi købte 1,7 Kg mørbrad i Metro til 220 DKK, og hvis det ikke skal være så fint er det hakket oksekød også ganske udemærket.

I de fleste størrer supermarkeder findes en afdeling for importeret madvarer, udover vestlige varer, findes her også et størrer udvalg af japanske og koreanske specialiteter!!!

Men det er da dejligt at kunne købe italiensk pasta, endda samme mærker som Netto fører i DK, dog er prisen her en noget anden 500g koster 12DKK – mener 1kg koster 6-7DKK i Netto. Det er også i denne afdeling af de tørrede krydderier som basilikum, oregano og thimian findes. På de ”kinesiske” krydderihylder findes der kun peber, special peber, salt, karry og ”det 5. krydderi”, og for at ikke er al mad skal smage ens, er det rart med lidt andet. Friske krydderurter har jeg endnu ikke set.

Importeret varer

Derudover findes et dejligt stort udbud af friske grønsager. Det meste ved jeg hvad er, men der er også en del som jeg ikke kender, så det er vi ved at forsøge os igennem. Noget smager bedre end andet.

Vi er selvfølgelig også ude at spise engang imellem. Som regle laver jeg mad søndag-torsdag, og så tager vi ud fredag og lørdag. Danny er dog næsten hver uge inviteret ud at spise med arbejdet, nogle gange er jeg, med andre gange ikke. Til disse middage er det altid kinesisk, med div. retter. Det meste smager godt, og så er der noget man smager en enkelt gang og det er det..... her har vi bl.a. fået div. fisk, frøer, snegle og andetunger. Sådanne ting rør Danny konsekvent ikke, men nogle ting skal jeg da lige prøve.

Dannys yndlings kinamad er dumplings og mian jin – begge er kødfars, der er pakket ind. I dumplings er det i en meldej, der så dampes, og i mina jin er det i en sojabønnedej der koges – sidstnævnte er en specialitet fra Wuxi. Vi havde snakket mad med Jane, min kinesiske tutor, så forleden dag kom hun forbi med hendes mors hjemmelavede mian jin – det blev Danny glad for.

Nuddelsuppe og dumplings

Lidt om forskelligt

Det kan være svært at skrive om alle de nye indtryk og mærkværdigheder vi møder på vores vej, dels fordi jeg glemmer dem, når jeg sidder og skriver, og dels fordi nogle af dem, efterhånden er en del af vores hverdag, og vi derfor ikke længere tænker så meget over det. Men her kommer lidt om forskelligt.

Affaldssortering – vi bemærkede i den første tid herude, ladcykler og scooter overlæsser med enten pap eller plastflasker. For os, et tydeligt tegn på affaldssortering. Det undrede os derfor, at vi ikke skulle sortere vores affald, men bare smide det hele i én stor skraldespand, når der tydeligvis sker en form for genbrug. Senere fandt vi ud af at vores affald bliver sorteret, ikke af os, men af skraldemanden. Der kommer en papmand, en plastflaske-mand og en dagrenovationsmand, og hiver hver deres op af skraldespanden, og kører væk med det. Sådan søger man for at der er arbejde til alle......

Bureaukrati – for at kunne få visum inden vi tog af sted, var vi begge igennem en grundig sundhedstest med blodprøver, røgentbilleder mm.. Efter ankomst herude har vi så været til mere eller mindre de samme prøver, for at kunne få opholdstilladelse. Samtidig havde den kinesiske ambassade i Danmark fået en kopi af vores vielsesattest, for at vi kunne dokumentere, at jeg ikke bare var en eller anden tilfældig Danny tog med ind i landet. Han havde jo allerede fået arbejdstilladelse. Og fordi vi var gift kunne jeg få visum. Men på politistationen for opholdstilladelser, var det pludselig ikke nok med vores vielsesattest på engelsk – hvad vi ikke vist var at den kinesiske ambassade i Danmark vist nok skulle have attesteret at den var ægte! Så vi måtte bede det danske generalkonsulat i Shanghai om at attestere ægtheden af vores vielsesattest, og få deklarationen fra Konsulatet oversat til kinesisk.......

Kørekort - For at få kinesisk kørekort skal man til en teoriprøve. Danny har hele tiden fået at vide, at det ikke er et problem, for man har bare en ”tolk” med, der tager prøven på kinesisk for en. Men da Danny var til prøven, skulle han så pludselig tage den på engelsk, idet betjenten som udleverede prøven ikke var modtagelig for bestikkelse. Det ville måske ikke være det store problem, hvis det ikke var fordi, det var på det som hedder chinglish - kinesisk oversat direkte til engelsk – hvilket oftest giver nogle meget uforståelige sætninger. Så han bestod ikke – men så bestak de tilsynsføreren, og Dannys kinesiske tolk bestod med kun én fejl. Det skal også lige nævnes, at en del af spørgsmålene gik på strafudmåling for div. forseelser - bl.a. skulle der svares på hvilken forseelse man har begået, hvis man idømmes fængselsstraf på 1 år og 7 mdr.?????

Et ordsprog lyder: ”alle veje fører til Rom” – i Kina fører alle veje derhen hvor man ønsker – over alt er her ved at blive opført nye veje, og det på trods af at vejnettet allerede er så udbygget, at alle veje på en eller anden måde er forbundet, og derfor kan alle veje fører til det samme sted. Vi kender efterhånd enkelte steder og veje ganske godt, og har derfor kunne konstatere at selv om det nogenlunde er de samme 4-5 steder vi tager taxa til og fra, så findes der et utal af veje, der alle fører til destinationerne. Og det er ikke fordi taxichaufførerne forsøger at snyde med at kører en omvej, for der er ikke store udsving i prisen – så antal kilometre er det samme, men det er vejen ikke.

Folketælling - I har måske hørt i nyhederne, at der har været folketælling i Kina fra d. 1. november til 10. november. Denne gang skulle alle tælles, også udlændinge - men til min store skuffelse har der ikke været nogle og tælle os..... så når de officielle tal bliver offentliggjort, så husk lige at lægge to til.

Og her til sidst en lille opfordring – kommentarer til indlæg er meget velkomne.

På posthuset - hvor svært kan det være?

I dag  var jeg på posthuset.

Jeg havde 36 breve, der skulle sendes – alle i kuvert med adresserne skrevet på.

Men de kuverter jeg havde brugt, var åbenbart ikke gode nok.

Så jeg fik udleveret 36 brune kuverter, og så kunne jeg ellers gå igang med at skrive alle adresserne på ny.

De brune kuverter havde ingen lukkefunktion, så på bedste tegnsprog fik jeg spurgt hvordan de skal lukkes, og postdamen, peger ud i rummet, hvor der står et underligt udseende ”bord”. Bordpladen har en fordybning hvori der er klister, og en meget fedtet pensel, til at smøre klisteret på – og så lå der en klud, stiv af klister.

Jeg gik igang med at smøre klister på. Om jeg brugte den rigtige teknik, ved jeg ikke. Men jeg havde i hvert fald klister over alt, og det var ikke umiddelbart supertørrende, så jeg skulle passe på ikke at lime alle brevene sammen......

Jeg måtte simpelthen have et billede af det, da jeg var færdig, og havde fået alle kuverter lukket, og de lå der og tørrede et øjeblik.

Så hvis I modtager en brun kuvert fra Kina, godt smurt ind i klister, så ved I nu hvem den er fra. Der er nemlig ikke skrevet afsender på – det havde jeg ikke kræfter i hånden til.

Interaction

For at få en mere spændende hverdag, der ikke bare består af os selv, er det vigtigt for os her i Wuxi at skabe gode interactioner med andre mennesker. Sprogbarrieren gør jo sit til at det ikke er lige til, idet vi stiller krav til at de mennesker vi interagere med, taler og forstår bare et minimum af engelsk.

På Novenco er Danny eneste dansker, og udover ham er der kun en anden ikke-kinesere, nemlig Lee fra Singapore. Lee har den fordel, i forhold til os, at han både taler og forstår kinesisk, idet det er et af hovedsprogen i Singapore – og så er han iøvrigt kinesisk gift. Men han taler også engelsk, da det er officielt sprog i Singapore. Hans kone, Wendy, taler derimod kun kinesisk. Sammen har de lille Audrey på 1 år.

I søndags var vi inviteret til netop lille Audreys 1-års fødselsdag. De andre gæster var en blanding af Wendys veninder og Lees singapore venner med koner.

Singaporeaner har en mere vestlig mentalitet og tilgang til ting, end kinesere. Så dem kommer vi nok til at se en hel del mere til.



Audreys 1-års fødselsdag

  

Derudover har jeg meldt mig ind i WIC, Wuxi International Club. Det er en club for expat-fruer, som arrangere udflugter og arrangementer i løbet af ugen, så vi stakkels fruer ikke skal kede os, imens vores mænd arbejder.

Clubben støtter også en skole for børn med mindre mentale handicaps. Så der har jeg meldt mig til at undervise/lege med børnene en gang om ugen. Jeg var med sidste onsdag, og skal igen i dag. Børnene er mellem 8-12 år gamle, og meget søde. Det hedder sig, at vi kommer for at lære dem engelsk, men det går mest ud på at lege med dem, idet deres evne til at huske ikke er så stor.

En anden kontakt til det kinesisk liv er min tutor Jane. Hun kommer 2 gange om ugen for at lære mig lidt kinesisk, og derudover vil hun gerne vise os begge rundt i weekenderne, eller tage med os på udflugter. Det er jo en fordel at have en med som kan sproget.

I lørdags var vi b.la. på et stort marked/bazar. Og iflg. Jane, skal man et sådan sted ikke acceptere den første pris der bliver givet, men ”prutte” om den – og det er hun god til. Bagefter tog hun os med til frokost, hvor vi fik Hot-Pot. Det er lidt ligesom fondue, hvor hver især koger sin egen mad i en fælles gryde med suppe.

Jane igang med at spise Hot-Pot

Så vi begynder langsomt at opbygge et netværk og skabe interaction med andre mennesker –  vi oplever en hel del og vi keder os ikke.

 

 

 

Engelsk navn.... ???

Her i Kina er det almindeligt ud over ens kinesiske navn, også at have taget et engelsk navn. Dette kommer sig af vesterlændinges problemer med at tale kinesisk, hvilket man så har taget konsekvensen af.

Min privat-tutor i kinesisk, hedder Yu Si, hvilket skal udtales lidt hen af sis se. Da hun læste engelsk på universitetet blev hun, sammen med resten af hendes klasse, opfordret til at vælge et engelsk navn. Hun har valgt Jane, da hun godt kunne lide en bog, hvor i hovedpersonen hed Jane. En på Dannys arbejde hedder Elvis, en anden Sky, så der er frit valg på alle hylder.

Danny er jo heldig, at han allerede har et engelsk navn, der er let at udtale for alle. Men jeg derimod, har et problem. Jeg har egentlig altid været vant til, at ikke-danskere udtaler Rikke på hundrede forskellige måder – forsøger tit at forklare, at det skal udtales ” reggae, like the music” hvilket til dels hjælper.

Men med kinesere er det noget helt andet. Rikke er slet ikke til at udtale, idet bogstav-konstellationen er helt umulig på kinesisk. Jane siger, at man ikke engang vil kunne skrive det med kinesiske tegn..... så spurgte jeg, om det ville være lettere hvis jeg hed Watz eller Pedersen, men det gjorde det ikke meget bedre. Derfor overvejer jeg nu, at tillægge mig et engelsk navn, nu er spørgsmålet så hvilket?

Send mig jeres bud som kommentar. Det skulle gerne være et navn, I mener passer til mig. Jeg ser frem til at se jeres ideer J

Suzhou

I går søndag d. 31/10 2010 var vi på tur til Wuxis naboby Suzhou.

Vi var afsted sammen med Hans, en dansk kollega fra Novenco Næstved, og Lee, singapore kineser fra Novenco Wuxi, samt dennes kone og lille datter.
Vi var først på et perlemarkede. Der kan man få lavet et smykke - halskæde, armbånd, øreringe og lign. - lige som man ønsker, alt sammen med ferskvandsperler i alle størrelser og farver. Jeg fik mig en fin halskæde.

Efterfølgende var Hans, Danny og jeg i en park, hvor der tidligere har boet en af kejserens administratorer.

Om aftenen var vi ude at spise på en italiensk restaurent.
Der var vi sammen med endnu en dansker. Olav, som er leverandør til Novenco, og har boet i Suzhou i 10 år. Danny og jeg blev derfor samtidig inviteret til Suzhous danskerkolonis årlige julefrokost.
Jeg havde ikke haft de store forventninger til en italiensk restaurent i Kina. Havde tænkt lidt: Ja, ja, lad os nu se.....
Men det var en rigtig god restaurent. Jeg fik braiseret lammeskanke med polenta ummmm, ummmm
Og vi fik også en god rødvin.
Det er helt sikkert et sted vi vil besøge igen, desværre ligger den i Suzhou og ikke i Wuxi, men eftersigende skulle man kunne få en taxi til at kører sig frem og tilbage, og vente imens vi spiser for ca. 150 DKK, og det tager ca. 45 min. i bil - så det er jo til at overskue, både tids og udgiftsmæssigt.

Linket viser billeder fra dagen - den lille pige Danny står med er hans kollegas datter, og ikke en han har stjålet.
http://picasaweb.google.com/102035160684953267919/Suzhou?authkey=Gv1sRgCKO4iJTe5JTHiAE´

EXPO

I fredags var vi på EXPO i Shanghai.

Danmark har som bekendt sendt den Lille Havfrue til Shanghai for at tiltrække sig kinesernes opmærksomhed. Og det har været en stor succes, 5,55 millioner besøgende har der været – til sammenligning er Sveriges pavillion, der ligger lige ved siden af den danske, ”kun” blevet besøgt af 3,5 millioner. Ialt har EXPO haft 73 millioner besøgende – og de to af dem var Danny og jer.

Rikke og den Lille Havfrue

Dannys arbejde havde været hjælpsomme med at bestille billetter til os, for det er lidt af en jungle når det meste står på kinesisk. Vi skulle derfor med et kinesisk busselskab til Shanghai, og der var også arrangeret indgang på den kinesiske pavillion. Så vi var på tur med en hel bus kinesere. Guiden kunne heldigvis lidt engelsk, og havde åbenbart fået at vide, at hun skulle tage sig af os..... for hun tilbød at følge med os rundt hele dagen – hvilket vi dog pænt takkede nej til. Så efter vi havde set den kinesiske pavillion, havde vi resten af dagen på egen hånd. En time før vi skulle mødes, blev vi dog ringet op af guiden som endnu engang forklarede hvor mødestedet var. Det skal lige siges at hun havde tegnet det ind på kortet over området, og sat et stort kryds, og skrevet 8pm – vi var ikke i tvivl.

Den kinesisk pavillion var meget imponerende. For en kinesisk besøgende på EXPO, tror jeg den har været et "must see", og det var det selvføgelig også for os. Køen var temmelig lang, men det gik alligevel forholdsvis hurtigt, jeg tror, vi ventede en halvtime til 3-kvarters tid, inden vi kom ind.

Ved mange af pavillionerne, var der utrolig lange køer, enkelte steder op til 4 timers ventetid. Af dem vi derfor desværre ikke fik set var Tyskland, Schweiz, Japan og Italien. Og lad os bare sige at vi gjorde vores til at komme ind i den italienske, alt andet end at stille os i kø. For ved de nordiske pavillioner, fandt vi ud af, at vi som danskere kunne springe køen over, og komme ind som særlig inviteret. Og så tænkte vi, at vi som EU-borgere måske kunne det samme ved den italienske – ikke at vi reelt troede det, men det var forsøget værd. Så vi fik spurgt ved 4 forskellige ind/udgange om det ikke var muligt med et europæisk pas at komme ind udenom køen. Det var det desværre ikke.

Men vi fik set en masse andre landes pavillioner – nogle mere spændende end andre. Vi var b.la. andet på følgende: Indonesien, Mexico, Venezuela, Cuba, Chile, Canada, Peru, Frankrig, Island, Norge, Sverige, Argentina og Ukraine. Vi tog dem, hvor der enten ikke var kø, eller hvor vi kunne se køen bevæge sig. Hvis ikke køen bevægede sig, så stillede vi os ikke i den. Det skal også lige nævnes at kinesere absolut ingen køkultur har. Hvis de kan se deres snit til at mase sig foran, så gør de det. Og det er ikke bare på EXPO'en de har den tendens, de gør det også i supermarkedet.

I tv var restaurenten på i den mexicanske pavillion blevet roset meget, så vi havde på forhånd bestem at der skulle vi spise frokost. Jeg havde frygtet at den så var propfuld, og umulig at få et bord på. Og vi stod også i kø til selve pavillionen, men heldigvis var det ikke tilfældet til restaurenten. Maden var nok for dyr set med den almen kinesers øjne.  

Argentina så ud til at have en rigtig god restaurent, men det opdagede vi desværre for sent. De havde også en vinbar, så der ville vi lige ind og have et glas rødvin, inden vi skulle mødes med vores kinesiske gruppe, og tilbage til bussen. Men de havde desværre udsolgt. Jeg tror, det havde noget at gøre med at klokken var 19.20, og vinbaren lukkede kl. 20, så de ville ikke trække en ny flaske op for os, hvis vi bare skulle have hver et glas. Så det må blive en anden gang vi får rødvin i Kina.

Så efter en lang dag, ca. 10 timer på selve EXPO sammen med 510.000 andre besøgende, og to timers kørsel hver vej Wuxi-Shanghai, var vi godt trætte. Men vi nåede at komme på EXPO inden de lukkede 31.10.2010, og jeg fik set den Lille Havfrue.