fredag den 22. oktober 2010

Dagens opgave - næsten umulig at løse.....

For at holde mig beskæftiget, giver Danny mig nogle morgen en ”dagens opgave”.
Jeg tror, han selv syntes det lyder meget godt, i stedet for bare at bede mig om at gør dit eller dat.....

Nå, men dagens opgave idag, var han købe ham en ny deo. Det skal lige siges, at det altid er mig der køber deo til ham, så opgaven synes umiddelbar ikke umulig. Og han har også 3 mærker han godt kan lide, og som det gerne skal være. Så det er ikke fordi jeg skal ud og prøvedufte en masse, det handler om et simpelt gen-køb. Men, men, men..... ikke et gen-køb i Kina!

Jeg tog en taxi til down-town, for tænkte at opgaven måtte kunne løses i et af de stormagasiner som er her. Som i Magasin eller Illum, findes der i underetagen kosmetikafdelinger, med stande fra de kendte kosmetikmærker. Men jeg har nu fundet ud af, at det er meget lidt parfume de har, og da slet ikke til herre. Jeg havde for at lette kommunikationen, taget en af hans deo’er med, for at kunne vise den frem. Men når jeg viste den, troede salgspigerne dog, at det var fordi, jeg søgte efter præcist det mærke, indtil jeg med fagter fik gestikuleret mig frem til, at det mere var funktionen af produktet, jeg var på udkig efter.

Men ak oh ve, 3 stormagasiner på hver 5-6 etager senere, måtte jeg konstatere, at der åbenbart ikke er et markede for deo’er til mænd i Kina. Det ene sted kunne én af pigerne lidt engelsk, og hun foreslog at jeg kiggede i et supermarked. Men der har de kun ”billig” mærker, og det er min næse for fin til. Til sidst har jeg dog måtte erkende mit nederlag i løsningen af denne opgave, og jeg har købt ham en Nivea deo i et supermarked, og så var jeg heldig at finde en af hans dufte som parfume, så nu må han bruge to produkter for at komme til at dufte godt.

Og så kan I da også lige så godt få historien om, hvor besværligt det er, at betale med udenlandske kort i sådan et stormagasin. Vi taler her om mega steder, der har alle mærkevarer, og som er på 5-6 etager.

Ikke nok med, at det ikke er muligt at betale varen i selve forretningen. Men man får udleveret en seddel, som man så skal hen til en skranke for betale, og så skal man tilbage til det første sted for at vise kvitteringen på at man har betalt, for så at få varen udleveret.

Men ak disse betalingsskranker tager så ikke Visa eller Mastercard. Nej, til det findes der én skranke i hele sådan et stort sted. Idag var den så placeret på 3.sal, sådan godt gemt af vejen. Det vil sige, jeg blev først vist hen til en skranke, for at de kunne konstatere, at jeg skulle betale et andet sted. De ringede så til én fra den forretning, hvor jeg havde fundet varen, som så kom og fulgte mig hen til den skranke på 3. sal, som tog undenlandske kort. Så betalte jeg der. Og kunne derefter følge med tilbage til udgangspunktet for at få udleveret varen.

Det kan altså godt tage pusten fra en, og så kan en shoppetur da godt komme til at tage mange timer. Tænk hvis jeg ville købe mere end én ting. De har skræmt mig væk, så vil jeg hellere gå i de små forretninger, hvor al ekspedition sker ved én kasse.

 Jeg kan selvfølgelig også bare lære at bruge kontanter..........

tirsdag den 19. oktober 2010

Søndagstur ved Taihu Lake

Wuxi ligger ved søen Taihu Lake - hvilket er en lidt dobbelt måde at sige navnet på, idet hu på kinesisk betyder sø. Fra vores i lejlighed, er der ca. 20 min. kørsel til søen. Så vi havde udvalgt et sted på vores bykort, hvor vi gerne ville køres hen. Det viste vi så til taxichaufføren, som også kørte i retning mod søen, indtil han pludselig drejede af, og stoppede og mente vi var fremme..... vi var overhovedet ikke i nærheden af søen! Vi fik ham til at køre videre, og da vi kunne se søen, bad vi om at blive sat af, lige meget, at det ikke var ved vores udvalgte spot, vi skulle bare af. Tilfældet ville, at det var ved Lihu Park, som er en lille forlystelsespark, med bl.a. et stort Pariserhjul.
Det var en dejlig solskinsdag med minimum af smog og skyer, så vi tog en tur. Der var en flot udsigt indover byen, og man fik et godt indtyk af hvor stor Taihu egentlig er.


















Vi ser frem til snart at få bil, så vi kan tage på lidt længere udflugter, uden at være afhængige af taxichauffører.....

fredag den 15. oktober 2010

Kommunikation

En af de sværeste ting herude er at tale med kineserene. Dette må endelig ikke forveklses med det at kommunikere med dem, idet der der er en stor forskel.
Jeg er endnu ikke startet på noget sprogkursus, hvilket gør at de gloser jeg kan sige på kinesisk beløber sig til: Goddag, tak, ja, nej, venstre, højre, nord, øst, samt, jeg forstår ikke. Men når kineserne så taler til mig, ja, så er det, så som så med hvad jeg forstår.Udtalen ved jeg heller ikke om er helt rigtig, så det meste bliver efterfuldt af heftig gestikuleren fra min side..... og så kommer vi til det med at kommunikere med dem.
De sidste par dage, har vi her i lejligheden haft besøg af 3 sæt håndværkere. Dvs. der 3 gange pludselig er blevet ringet på døren, hvorefter der kommer en arbejdsmand og en supervisor, som på kinesisk fortæller mig hvad de vil ordne. Det skal lige siges, at vi ikke selv har bedt om disse udbedringer, så det er ikke sådan at jeg ved hvad de kommer og  vil reparere! Når supervisoren er færdig med at forklare, kan jeg så sige, at jeg ikke forstår ham, og så bliver jeg ellers hevet rundt i lejligheden og får udpeget hvad de vil..... Imens reparetionen bliver udført skal jeg underskrive div. sedler – alle på kinesisk, hvilket jeg gør uden at blinke. Så faktisk ved jeg ikke, om jeg her de sidste par dage, har overdraget hele min formue til disse kinesere..... eller skylder dem skumle tjenester J
Jeg skal så også altid chekke det udførte arbejde inden de går, hvilket så sker med en thumbs up, for mit ordforråd rækker ikke til reparetionsgodkendelser. Men det er jo ikke altid det hele, ex. udskiftede de et par af terassefliserne, og så måtte jeg jo nikke energisk for at vise, at jeg forstod hans gestikulering om, at vi ikke måtte træde på de nylagte fliser ligemed det samme – hvor lang tid var så tilgengæld ikke helt klart.....
Når jeg er ude og shoppe er det også med fagter. En af ekspedienterne i en skoforretning, troede jeg var småskør, da jeg tog min egen sko af og rakte den frem mod hende. Men hun forstod da, at jeg bare gerne ville prøve en sko med den samme størrelse, og ikke troede at jeg kunne bytte med de gamle sko – det er nemlig lidt svært at sige str. 22,5 – faktisk ved jeg slet ikke hvordan man siger det. Samtidig måtte jeg i selv samme forretning, ”spørger” hvordan det kunne være, at der på prisskiltet stod 379 rmb, men jeg kun skulle betale 190 rmb, der stod godt nok et skilt med et 5-tal. Det vise sig så, at det 5-tal betød rabat på 50%. Og det er jo en meget nyttig oplysning.
Så der bliver ikke talt med kineserne, men der bliver kommunikeret rigtig meget J

onsdag den 13. oktober 2010

Den første tid

Så har vi været i Wuxi i små 14 dage.
Den første tid er blevet brugt på at skaffe de ting vi umiddelbart har brug for, såsom dyner, sengetøj, støvsuger og et min. af køkkenting. Det forlyder at vores ting fra Danmark er godt undervejs med luftfragt, og vi forventer ankomst i løbet af næste uge.
Ellers har vi været meget ud at gå i vores umiddelbare lokalområde for at lære det at kende. Vi bor i gå-afstand til et større supermarked, samt en arkade med div. spisesteder og et par enkelte DVD-forretninger.
Vi har ca. 60 tv-kanaler, hvoraf én er på engelsk! Så vi var meget glade, da vi efter en uges tid også fik internet i lejligheden.

Derudover vil jeg lige nævne at vi begge har en skype-konto, men husk lige tidsforskellen på +6 timer!!!!

For at I kan få enfornemmelse af hvordan vi bor har jeg lavet en lille video med en rundvisning i lejligheden.