Hellige replacement dage

Som i Danmark er foråret i Kina også tiden for en dejlig masse ekstra helligdage.

Danny har således fri mandag og tirsdag i næste uge, idet tirsdag er Tomb Sweeping Day (Fejning af gravsted dag). Da kineserne således syntes det er smart med en forlænget weekend, så vælger mange firmaer også at holde lukket mandag, og så erstatte den dag med arbejde en lørdag. Denne replacement arbejdsdag er så på lørdag. Vi andre ville måske have lagt den på en lørdag i anden weekend, så denne weekend bliver ekstra lang, men det har har man ikke gjort!

Kina er jo et rødt kommunistiske land, så her fejres 1. maj naturligvis, og da denne dag i år falder på en lørdag, ja så skal man da ikke snydes for en fridag – så den første mandag i maj er replacement helligdag.

Igen i juni, er første mandag en helligdag. Lad det være sagt med det samme at det ikke er replacement dag for den danske Grundlovsdag d.5. juni, som jo ellers falder en søndag, så hvis det havde været en kinesiske helligdag, ja så havde det været en replacement helligdag. I Kina fejres der derimod på 5. dagen i den 5 måned i månekalenderen, hvilket i år er d. 6. juni, Dragon Boat Festival. Det er noget med fejringen af en gammel digter, som kastede sig i floden, som protest mod en kejser - og hvordan det så lige bliver til noget med dragebåde race, der må jeg være svar skyldig! Men det begge dele har noget med vand at gøre......

Det er nu meget smart, det der med ikke at blive snydt for helligdage, bare fordi de falder i weekenden – det kunne være dejligt at have den regle i Danmark især nogle år til jul.

Men blive endelig ikke misundelig her i foråret. Danmark har ialt 6 helligdage i foråret, hvor det altså kun bliver til 3 i Kina.

Shanghai

Vi har i denne weekend været i Shanghai. 

Shanghai er et helt andet Kina, end Wuxi. Det er en stor international by – tror optællingen i november nåede op på 21 millioner..... det er bare mange mennesker.

Vi tog en sightseeingbus rundt for at se byen. Vi var i Yu Yuan Garden, som er et marked med alt muligt tingel tangel, og igennem den gamle bydels små smøger og vi var naturligvis på the Bund, som er en promenade langs floden Huang Pu, hvorfra man kan se på Shanghais utrolige skyline. Vi var alt i alt rigtige meget turister. Og det er nok den største forskel der er på Shanghai og Wuxi – alle turisterne.

Og med turister følger også div. kinesere, der meget gerne vil sælge tasker fra kendt mærke som Gucci, LV og lign. – og når man så siger nej, så lige fik spurgt om man så ikke var interesseret i en iPhone.....  Det er ikke som i fx. Italien, hvor de har hele deres varelager til skue. I Shanghai får man stukket et kort, der viser varerne, op i hovedet på en, og så følger man vist med ind i et skummelt baglokale el. lign. hvis man er interesseret. Vi prøvede det ikke, da vi ikke havde brug for hverken kopi tasker eller iPhone! Det var godt nok trættende, og vi er faktisk glade for at bo i en lille provinsby, hvor et sådan fænomen ikke er udviklet, idet der ikke er de store turistmængder her.

I forhold til Wuxi, har Shanghai meget mere at byde på internationalt af spisesteder og vestlige forretninger. Og det kunne da nogle gange være rart med et større udvalg. Men faktisk valgt vi fredag aften i Shanghai at spise kinesisk, idet vi er blevet ganske glade for det - så længe vi kan forstå hvad vi bestiller, vha. billeder eller engelske oversættelser.

Bestillingsseddel på restaurant - skal dog lige siges, at vi også havde et menukort, med billeder og engelsk forklaring, og så var det bare at finde det rigtige nummer.

Den bestilt mad - fandt ikke ud af hvorfor der også kom et sæt kniv&gaffel?

Lørdag aften var vi blevet anbefalet at spise i en Jinmao bygningen. Bygningen var indtil 2007 Kinas højeste, og er på 420m og har 88 etager, hvoraf de øverste 33 etager udgør Hotel Hyatt. Hotellet har 6 restauranter, hvor jeg selvføglig valgte at bestille bord på den italienske af dem - Cucina.

Jinmao bygningen til venstre, til højre er det Shanghai World Financial Center, pt. højeste bygning i Shanghai

Efter maden viste vores franske overtjener os op til baren på 87. etage – Cloud 9, men først gjorde vi lige hold på 85., for at vi kunne se den fantastiske bygning.

Kig fra 85. etage og ned på 56. etage

 En meget dejlig weekend med fantastisk vejr.

Mange, mange flere billeder kan ses her.

Salt

Jordskælvet og tsunamien i Japan, og den efterfølgende usikkerhed om radioaktiv stråling fra atomkraftværket, bekymrer kineserne en del. Det skyldes til dels, at det jo er relativt tæt på, men samtidig også, fordi den kinesiske befolkning simpelthen ikke stoler på meldingerne fra den kinesiske regering. Så den almene kinesere har taget visse forholdsregler. En af disse er bl.a. at hamstre salt!

Det har to grunde:

1. som i DK er salten tilsat jod, og jod beskytter imod radioaktiv stråling.
2. Kineserne er bange for at de radioaktive partikler vil forurene havet, og derved fremtidens salt.

Jeg blev noget overrasket, da jeg fik dette at vide af min kinesiske veninde Jane.

Min første kommentar var: Kan man købe salt i de kinesiske supermarkeder?

Jeg kan selvføglig godt forstå usikkerheden over, hvor meget katastrofen kommer til at betyde for os her i Kina. Jeg har læst mig til at afstanden er noglelunde som fra Danmark til Tjernobyl ca. 1500-1600 km, så det er jo ikke lige rundt om hjørnet, og risikoen for fare afhænger af vindretningen..... Vi håber på det bedste.

Men når det så er sagt, tror jeg det er ganske usundt at begynde at spise meget salt, for at få den mængde jod i kroppen, der så skal til for neutralisere de radioaktive partikler. Det skulle eftersigende være 2-3 kg. pr. dag!!!!!

For mig personligt har al denne salt-hamstring dog været positiv. Jeg har ledt og ledt efter salt siden vi kom, og været meget glad for at jeg har medbragt salt fra DK. Men på et eller andet tidspunkt, så slipper det jo op.....

I dag da jeg var i supermarkedet, så ser jeg en enorm kasse med en tilbudsvare – eller i hvert fald en vare der skal promoveres. Det viser sig at supermarkdet må havde fået en ny sendning salt. Så jeg har snuppede da lige en pakke med, og prisen er også rimelig nok 0.85 DKK for 250g – jeg havde ellers hørt at prisen, som følge af den stigende efterspørgsel var steget til 8.50DKK for 500g.

Det er jo ikke lige til at læse, at det er salt posen indeholder...

Heldigvis var den kemiske betegnelse for salt (NaCl) påført på bagsiden.

Jeg overvejede, om jeg skulle købe 1 eller 2 poser. Men tænkte, at hvis jeg tog 2, ville det måske bare virke, som om jeg købte salt pga. en af de to overstående grunde. Og jeg er på ingen måde interesseret i at være med til at puste til ilden. Man skal her lige tænke på, hvor mange der holder øje med, hvad jeg putter i min vogn, det er ikke så få......

Coco Vanilia Milk Tea

Idet de fleste ting i Kina er kopivarer eller forsøg på efterligninger af vestlige varer, tænker vi tit, at kineserne ikke er specielt innovative og opfindsomme.

Men det hænder alligevel, at man støder ind i noget, hvor man tænker, det her er en god ide, og den har jeg ikke lige set før!

En af de ting er emballagen på varme drikke.

Det lyder måske allerførst lidt mærkeligt. Men hvor der i Danmark findes div. kaffebarer, så findes der i Kina div. te og soja-drik shops. Der er ingen borde eller siddepladser, men bare en desk, hvor man køber sin varme drik. Dvs. man er nød til at tage sin drik med sig. Og der har man så valget, om den skal drikkes med det samme eller tages med.

Vi kender jo alle plastik låget til at putte på et papbæger. Men ulempen ved det, er at drikken stadig kan skvulpe ud. Men det har kineserne fundet en løsning på.

De har en maskine der forsegler bægeret med et lag plastik, og som man så kan bryde ved at stikke et sugerør igennem. Jeg kan selvføglig godt se, at det måske ikke vil fungere så godt til et bæger kaffe, da de fleste måske ikke vil drikke kaffe af et sugerør..... Men til en varm Vanilia Milk tea er det bare smart.

Vanilia Milk Tea fra Coco

På sådan en kold og våd regnvejrsdag som i dag, er det dejligt lige at snupper sådan en med hjem i indkøbsposen, og den er stadig dejlig varm, når jeg når hjem.

Opvaskemaskine - 2.del

Fortsættelse fra første del af historien om opvaskemaskinen.... 1. del kan læses her.

Tirsdag kl. 14 var der aftalt tid med blikkenslageren. Da jeg efterhånden har haft en del aftalere med div. håndværkere, ved jeg at det aftalte tidspunkt som regle er vejledende.... derfor var jeg positivt overrasket, da det ringede på døren 14:05 - en punktlig håndværker i Kina findes altså!

Jeg viste ham ud i køkkenet og viste ham opvaskemaskinen. Men påtrods af at jeg ikke forstod et ord af hvad han sagde, fornemmede jeg at tilslutningen ikke var så lige til. For det første kunne jeg jo se, at han ikke havde taget en længere afløbsslange med, selv om Danny havde sagt, at den der sad på maskinen var for kort. Så påpegede han at der hellere ikke var div. udtag til at tilslutningén kunne klares - og jeg måtte med fagter vise, hvad jeg ville gøre, hvis det var mig!!!

Nå, han tullede lidt rundt, og vi havde da også et enkelt opkald til min kinesiske venninde for lidt oversættelse, som gik på at afløbsslangen ikke var lang nok. Han gør så tegn til at ville gå, og jeg spørg på kinesisk, om han kommer tilbage i dag, hvortil han svarer ja!

Men, men - 1 time går - i hvert fald, og Danny ringer hjem, for at fortælle, at han er blevet kontaktet og manden manglede reservedele, og kommer først igen næste dag.

Næste dag kommer en ny håndværker med reservedele - han når også at "forsvinde" i en 1/2 - 1 times tid, men da han har efterladt sin værktøjskasse, er jeg ikke så nervøs for at han skal svigte helt.

Inden tilslutningen

Og ganske rigtigt denne håndværker formår at lave en tilslutning. Da han er færdig, kalder han på mig, og viser mig, hvad han har lavet. Jeg kigger og tænker: "Kønt er det ikke, bare det virker!"

Han har simpelthen lavet en George Georgløs-løsning, med "hjemmelavet" huller i afløbet og påklistring med silikone og også noget gaffatape. Han fortæller at silikonen skal hærde i 20 timer, og vi derfor først kan tage den i brug næste dag. Jeg nikker og svare Okay og forstået, på kinesisk.

Danny kommer hjem, og han får det samme at vide, og får vist den fantastiske tilslutnig.

Der går dog ikke mere end 5 min. efter håndværkeren har forladt lejligheden, til vi bliver ringet op af en engelsktalende customerservice manager, der lige vil sikre sig, at vi har forstået, at silikonen skal hærde, og at opvaskemaskinen, derfor ikke må tages i brug før dagen efter. Det kan man da kalde grundighed!



George Georgeløs kunne ikke have klarte det bedre.



Første vask, klart til stor tilfredsstilelse (faktisk er det 2. vask)

Opvaskemaskinen fungere fint, der er lidt med en utæt pakning på vandlåsen, men med en lille skål under til at opsamle vandet, så går det nok. Forhåbentlig holder resten af løsningen!

Så godt er mit kinesiske endnu ikke!!

Jeg kæmper min daglige kamp på uni. for at følge med i undervisningen, og læser lektier 1-2 timer om dagen, men ....

Jeg var tidligere på dagen ned for at bede om at få bragt en ny vanddunk op i lejligheden - ingen problemer i det, da ekspedienten forstår engelsk.

   

Men da vandet efter 2 timer endnu ikke var leveret, måtte jeg derned igen!

Men ak, 2 nye ekspedienter, der ikke kunne engelsk.

Ingen problemer her, tænker jeg. Jeg kender jo de kinesiske ord til sætningen: jeg gav jer vandkupon - men har ingen vand. (Wo gei nimen shui jipiao - dan shi mei you shui) Det hele tilføjet nogle fagter, med at jeg gav dem noget.

Desværre ville de ikke forstå, og hentede efter lidt tid, den engelsk talende kollega. Hun undskyldte mange gange, at vagten ikke havde bragt det op endnu – men jeg var mere skuffet over de ikke kunne forstå mit kinesiske.

Nu har jeg vand, men kan stadig ikke tale forståeligt kinesisk. Dybt suk.

I bagklogskaben klare lys, burde jeg måske have skrevet det på en seddel med kinategn (我给你 们 水机票, 我 没有水).... men på den anden side, det ville nok have taget mig over en halvtime at kradse dem ned.... 

Opvaskemaskine

Livet er for kort til at vaske op i hånden..... men åbenbart ikke for kort til at give sig i lag med diverse kinesiske håndværkere.

Vi har endelig langt om længe fået en opvaskemaskine – det er nemlig ikke så lige til at finde sådan en i Wuxi. Faktisk sælges de ikke i de diverse hårdehvidevarer forretninger, men heldigvis har vi lært en tyrkisk mand at kende, som igennem hans arbejde havde kontakter til at skaffe en.

Men, en ting er at få den bestilt – så skal den leveres. Og heldigvis har jeg ikke været blandet ind i denne proces, for der har været mange telefonopkald frem og tilbage. Hvornår vil den være fremme, er der nogle hjemme, hvad er adressen præcist, og vil det i sidste ende være ok at den bliver leveret til den tyrkiske mands arbejdsadresse, så at han kan tage den med hjem til os???? For at gøre det hele værre, viste det sig at den første maskine, der blev leveret, var beskadigt. Det blev dog opdaget inden den nåede vores hænder.

Da maskinen endelig er i vores lejlighed, er der selvføgelig problemer med tilslutningen. Vi havde tænkt at den bare kunne stå på bordet, og så kunne vi tilslutte den til vandhanen når den skulle bruges. Men, vandhanen og slangen var ikke kompatible.

Dannys søgen i div. byggemarkeder efter en løsning, samt en hjemmelavet ting, konstrueret på hans arbejde, hjalp desværre ikke. Vi måtte erkende at det var nødvendigt at tilslutte den ordentligt.

Vi har såmen også et skab den passer ind i, men så skulle der jo bores huller i skabet – det måtte vi hellere, som de god lejere vi er, spørger udlejer om, om det var ok. Vi fik ok, men han ville gerne have lavet det ordentligt – jeg ved ikke hvad det udtryk vil sige i Kina, for her er absolut intet byggeri lavet ordentligt! Men han kontaktede ejendomsadministartionen og køkkenfirmaet, om at de skulle lave disse huller.

Igennem den tyrkiske mands forbindelser har vi kontakt til en blikkenslager, som så skulle stå for den endelig tilslutning. Fredag oprant dagen for hul-håndværkernes ankomst. Dvs. da jeg åbner døren, står der 3 personer. En mand fra ejendomsadministratonen, en kvinde i høje hæle og en anden mand. Men de får gjort sig forståelig med at det drejer sig om køkkenet – så de får lov at komme inden for.

Jeg viser dem, at det er huller i skabet jeg mangler, og hvor vi gerne vi have dem – egentlig burde de jo være oplyst om hvad det er de skal, men det virker ikke sådan.

Jeg tænker, at jeg hellere må tage kontakt til udlejer, siden det er ham der har bestilt dem til at komme, og lige få ham til at præcisere opgaven. Efter lidt frem og tilbage, fortæller udlejer pr. telefon mig, at de godt er klare over at det er huller i skabet de skal lave, men at det først bliver i næste uge. Hvad siger man andet end OK, men tænker hvorfor???? Og hvorfor er hende kvinde med???

Nå, men til trods for hvad de åbenbart lige har aftalt med udlejeren, så indikere de overfor mig, at de lige skal hente noget værktøj, og så vil komme tilbage....... Og det er også hvad sker. De kommer tilbage med en boremaskine, men der går desværre ikke mere end 10 min., så er boret ødelagt!

Igen indikere de overfor mig at de kommer tilbage. Da de endnu ikke er kommet tilbage efter 2 timer, tænker jeg, de kommer nok ikke mere idag, da klokken er næsten fire om eftermiddagen – gad vide hvornår de så kommer? Og da jeg har en kaffeaftale, tillader jeg mig at tage afsted til den.

Men, men, men..... da Danny kommer hjem lidt i seks, ja så står der 3 kinesere og banker på døren til lejligheden. Vi ved ikke hvor længe de har stået der, men udfra beskrivelsen fra Danny er det ikke helt de samme som jeg havde fornøjelsen af – nej, der er blevet tilkaldt forstærkning. Og efter 20 min. har vi 2 pæne huller i køkkenskabene, så at opvaskemaskinens slanger kan blive trukket til vand og afløb.......  

I næste uge kommer blikkenslageren så og laver den endelige tilslutning – jeg kan næsten ikke vente. Men er samtidig klar over, at det er Kina vi er i, så forventningen om at det går gnidningsløst er lig nul...........her sker altid et eller andet uforudsigeligt, og alting tager bare længere tid. Men på et eller andet tidspunkt i nær fremtid, har jeg forhåbentlig en fungerende opvaskemaskine.

Dannys fødselsdag

Søndag d. 6. marts blev Danny 30 år – den gamle mand J

Det skulle selvfølgelig fejres, men hvordan gør man lige det uden alle ens venner og familie?

Vi har lært mange forskellige mennesker at kende i de sidste 5 måneder herude, så vi inviterede nogle stykker af dem ud at spise.

En af fordelene ved at bo i Kina er de billige restaurations priser – for 10 voksne og 2 børn betalt vi ca. 850 DKK – og der var rigeligt mad, faktisk havde vi rester med hjem.

Og så skal det lige nævnes, at det er en kina-restaurant i den dyrer ende!

Restauranten er en der ligger meget tæt på vores lejlighed, og som vi spiser reglmæssigt på. Vi havde på forhånd bestilt bord, og og bestemt hvilken mad vi skulle have – en process der tog 1 times tid, i det personalet ikke kan engelsk. Men der var heldigvis ikke sket nogle misforståelser – der stod et fint bord dækket til os, i vores eget private rum – og al maden vi havde bestilt, kom også.

Fint dækket bord

Fra venstre: Jane (med ryggen til), Wing, Audrey, Lee, Olav og skuldren af Danny.

Elif, Tanzer, Joesph' søn, Joesph, Bo og Danny.

Joesphs søn, Joesph, Bo, Danny, Rikke, Olav, Lee og Jane.

Bo, Danny, Rikke og Olav.

Efter maden havde vi inviteret på lagkage i lejligheden.

Lagkagebundene blive bagt

Audrey hjælper Danny med at puste lysene på kagen ud.

Derefter besluttede Danny og de tilbageværende herrer at tage i byen - Jeg var ikke med, så billederne må tale for sig selv.

Den stakkels Danny blev desværre vækket på selve sin fødselsdag af 2 kinamænd der leverede og samlede vores nye klædeskab.

Skabet var bestilt for ca. 2 ugers tid siden, mog skulle have været leveret i slutningen af februar, men pg.a. lidt regn i luften... blev leveringen udsat. Jeg fik en sms søndag morgen, om det var OK de kom i løbet af formiddagen. Jeg sagde selvfølgelig ja, for hvis jeg sagde nej, kunne jeg jo ikke vide hvor lang tid der så ville gå inden en ny leveringsdato!

Da jeg bestilte skabet havde jeg også forhørt mig, om det blev leveret samlet eller skilt ad. Og der blev sagt samlet, Men måske for at få det ind i elevatoren og op på 18. etage, har de været nød til at skille det ad. Så det kom adskilt, men de 2 leveringsmænd, gik straks i gang med at samle det, og det var så deres hamren der vækkede Danny.