EXPO

I fredags var vi på EXPO i Shanghai.

Danmark har som bekendt sendt den Lille Havfrue til Shanghai for at tiltrække sig kinesernes opmærksomhed. Og det har været en stor succes, 5,55 millioner besøgende har der været – til sammenligning er Sveriges pavillion, der ligger lige ved siden af den danske, ”kun” blevet besøgt af 3,5 millioner. Ialt har EXPO haft 73 millioner besøgende – og de to af dem var Danny og jer.

Rikke og den Lille Havfrue

Dannys arbejde havde været hjælpsomme med at bestille billetter til os, for det er lidt af en jungle når det meste står på kinesisk. Vi skulle derfor med et kinesisk busselskab til Shanghai, og der var også arrangeret indgang på den kinesiske pavillion. Så vi var på tur med en hel bus kinesere. Guiden kunne heldigvis lidt engelsk, og havde åbenbart fået at vide, at hun skulle tage sig af os..... for hun tilbød at følge med os rundt hele dagen – hvilket vi dog pænt takkede nej til. Så efter vi havde set den kinesiske pavillion, havde vi resten af dagen på egen hånd. En time før vi skulle mødes, blev vi dog ringet op af guiden som endnu engang forklarede hvor mødestedet var. Det skal lige siges at hun havde tegnet det ind på kortet over området, og sat et stort kryds, og skrevet 8pm – vi var ikke i tvivl.

Den kinesisk pavillion var meget imponerende. For en kinesisk besøgende på EXPO, tror jeg den har været et "must see", og det var det selvføgelig også for os. Køen var temmelig lang, men det gik alligevel forholdsvis hurtigt, jeg tror, vi ventede en halvtime til 3-kvarters tid, inden vi kom ind.

Ved mange af pavillionerne, var der utrolig lange køer, enkelte steder op til 4 timers ventetid. Af dem vi derfor desværre ikke fik set var Tyskland, Schweiz, Japan og Italien. Og lad os bare sige at vi gjorde vores til at komme ind i den italienske, alt andet end at stille os i kø. For ved de nordiske pavillioner, fandt vi ud af, at vi som danskere kunne springe køen over, og komme ind som særlig inviteret. Og så tænkte vi, at vi som EU-borgere måske kunne det samme ved den italienske – ikke at vi reelt troede det, men det var forsøget værd. Så vi fik spurgt ved 4 forskellige ind/udgange om det ikke var muligt med et europæisk pas at komme ind udenom køen. Det var det desværre ikke.

Men vi fik set en masse andre landes pavillioner – nogle mere spændende end andre. Vi var b.la. andet på følgende: Indonesien, Mexico, Venezuela, Cuba, Chile, Canada, Peru, Frankrig, Island, Norge, Sverige, Argentina og Ukraine. Vi tog dem, hvor der enten ikke var kø, eller hvor vi kunne se køen bevæge sig. Hvis ikke køen bevægede sig, så stillede vi os ikke i den. Det skal også lige nævnes at kinesere absolut ingen køkultur har. Hvis de kan se deres snit til at mase sig foran, så gør de det. Og det er ikke bare på EXPO'en de har den tendens, de gør det også i supermarkedet.

I tv var restaurenten på i den mexicanske pavillion blevet roset meget, så vi havde på forhånd bestem at der skulle vi spise frokost. Jeg havde frygtet at den så var propfuld, og umulig at få et bord på. Og vi stod også i kø til selve pavillionen, men heldigvis var det ikke tilfældet til restaurenten. Maden var nok for dyr set med den almen kinesers øjne.  

Argentina så ud til at have en rigtig god restaurent, men det opdagede vi desværre for sent. De havde også en vinbar, så der ville vi lige ind og have et glas rødvin, inden vi skulle mødes med vores kinesiske gruppe, og tilbage til bussen. Men de havde desværre udsolgt. Jeg tror, det havde noget at gøre med at klokken var 19.20, og vinbaren lukkede kl. 20, så de ville ikke trække en ny flaske op for os, hvis vi bare skulle have hver et glas. Så det må blive en anden gang vi får rødvin i Kina.

Så efter en lang dag, ca. 10 timer på selve EXPO sammen med 510.000 andre besøgende, og to timers kørsel hver vej Wuxi-Shanghai, var vi godt trætte. Men vi nåede at komme på EXPO inden de lukkede 31.10.2010, og jeg fik set den Lille Havfrue.