lørdag den 20. november 2010

Maden

Og hvad spiser vi så her i Kina?
Udbudet af mad er stort og mangeartet.......

I det lokale supermarked er det muligt både at købe friske frøer, skildpadder og fisk, hvilket vi dog ikke har forsøgt os med endnu! Udbudet af frisk svinekød er ganske fremragende, og endda billigt – 500g svinemørbrad til 20 DKK. Frisk kylling er også muligt, dog skal man lige tage højde for at en hel kylling også inkludere dens hoved og fødder. Jeg har lige købt en, og håbede virkelig den var renset – forsøgte at spørger, men man ved aldrig hvad de kinesere svare på. Det viste sig heldigvis, at det var den, så var det bare lige at kappe hovedet og fødderne af inden den røg i gryden. Jeg ved det er spild ikke at putte det med og også koge suppe på det, men der går grænsen – ingen hoveder eller fødder i maden, tak.....

Bredt udbud af hønsefødder  og andre godter. 

Der er også et stort udbud af frosne kyllingdele, som ligger i en form for bland-selv frostboks. Det er ikke afprøvet, og bliver det heller ikke. Det er også muligt at få oksekød – vi købte 1,7 Kg mørbrad i Metro til 220 DKK, og hvis det ikke skal være så fint er det hakket oksekød også ganske udemærket.

I de fleste størrer supermarkeder findes en afdeling for importeret madvarer, udover vestlige varer, findes her også et størrer udvalg af japanske og koreanske specialiteter!!!
Men det er da dejligt at kunne købe italiensk pasta, endda samme mærker som Netto fører i DK, dog er prisen her en noget anden 500g koster 12DKK – mener 1kg koster 6-7DKK i Netto. Det er også i denne afdeling af de tørrede krydderier som basilikum, oregano og thimian findes. På de ”kinesiske” krydderihylder findes der kun peber, special peber, salt, karry og ”det 5. krydderi”, og for at ikke er al mad skal smage ens, er det rart med lidt andet. Friske krydderurter har jeg endnu ikke set.

Importeret varer

Derudover findes et dejligt stort udbud af friske grønsager. Det meste ved jeg hvad er, men der er også en del som jeg ikke kender, så det er vi ved at forsøge os igennem. Noget smager bedre end andet.

Vi er selvfølgelig også ude at spise engang imellem. Som regle laver jeg mad søndag-torsdag, og så tager vi ud fredag og lørdag. Danny er dog næsten hver uge inviteret ud at spise med arbejdet, nogle gange er jeg, med andre gange ikke. Til disse middage er det altid kinesisk, med div. retter. Det meste smager godt, og så er der noget man smager en enkelt gang og det er det..... her har vi bl.a. fået div. fisk, frøer, snegle og andetunger. Sådanne ting rør Danny konsekvent ikke, men nogle ting skal jeg da lige prøve.

Dannys yndlings kinamad er dumplings og mian jin – begge er kødfars, der er pakket ind. I dumplings er det i en meldej, der så dampes, og i mina jin er det i en sojabønnedej der koges – sidstnævnte er en specialitet fra Wuxi. Vi havde snakket mad med Jane, min kinesiske tutor, så forleden dag kom hun forbi med hendes mors hjemmelavede mian jin – det blev Danny glad for.

Nuddelsuppe og dumplings


Ingen kommentarer:

Send en kommentar