fredag den 22. oktober 2010

Dagens opgave - næsten umulig at løse.....

For at holde mig beskæftiget, giver Danny mig nogle morgen en ”dagens opgave”.
Jeg tror, han selv syntes det lyder meget godt, i stedet for bare at bede mig om at gør dit eller dat.....

Nå, men dagens opgave idag, var han købe ham en ny deo. Det skal lige siges, at det altid er mig der køber deo til ham, så opgaven synes umiddelbar ikke umulig. Og han har også 3 mærker han godt kan lide, og som det gerne skal være. Så det er ikke fordi jeg skal ud og prøvedufte en masse, det handler om et simpelt gen-køb. Men, men, men..... ikke et gen-køb i Kina!

Jeg tog en taxi til down-town, for tænkte at opgaven måtte kunne løses i et af de stormagasiner som er her. Som i Magasin eller Illum, findes der i underetagen kosmetikafdelinger, med stande fra de kendte kosmetikmærker. Men jeg har nu fundet ud af, at det er meget lidt parfume de har, og da slet ikke til herre. Jeg havde for at lette kommunikationen, taget en af hans deo’er med, for at kunne vise den frem. Men når jeg viste den, troede salgspigerne dog, at det var fordi, jeg søgte efter præcist det mærke, indtil jeg med fagter fik gestikuleret mig frem til, at det mere var funktionen af produktet, jeg var på udkig efter.

Men ak oh ve, 3 stormagasiner på hver 5-6 etager senere, måtte jeg konstatere, at der åbenbart ikke er et markede for deo’er til mænd i Kina. Det ene sted kunne én af pigerne lidt engelsk, og hun foreslog at jeg kiggede i et supermarked. Men der har de kun ”billig” mærker, og det er min næse for fin til. Til sidst har jeg dog måtte erkende mit nederlag i løsningen af denne opgave, og jeg har købt ham en Nivea deo i et supermarked, og så var jeg heldig at finde en af hans dufte som parfume, så nu må han bruge to produkter for at komme til at dufte godt.

Og så kan I da også lige så godt få historien om, hvor besværligt det er, at betale med udenlandske kort i sådan et stormagasin. Vi taler her om mega steder, der har alle mærkevarer, og som er på 5-6 etager.

Ikke nok med, at det ikke er muligt at betale varen i selve forretningen. Men man får udleveret en seddel, som man så skal hen til en skranke for betale, og så skal man tilbage til det første sted for at vise kvitteringen på at man har betalt, for så at få varen udleveret.

Men ak disse betalingsskranker tager så ikke Visa eller Mastercard. Nej, til det findes der én skranke i hele sådan et stort sted. Idag var den så placeret på 3.sal, sådan godt gemt af vejen. Det vil sige, jeg blev først vist hen til en skranke, for at de kunne konstatere, at jeg skulle betale et andet sted. De ringede så til én fra den forretning, hvor jeg havde fundet varen, som så kom og fulgte mig hen til den skranke på 3. sal, som tog undenlandske kort. Så betalte jeg der. Og kunne derefter følge med tilbage til udgangspunktet for at få udleveret varen.

Det kan altså godt tage pusten fra en, og så kan en shoppetur da godt komme til at tage mange timer. Tænk hvis jeg ville købe mere end én ting. De har skræmt mig væk, så vil jeg hellere gå i de små forretninger, hvor al ekspedition sker ved én kasse.

 Jeg kan selvfølgelig også bare lære at bruge kontanter..........

1 kommentar:

  1. Jeg skylder vist de kinesiske mænd at sige, at selvom de åbenbart ikke er storforbrugere af deo, så lugter de ikke dårligt. Faktisk lugter de slet ikke, hvilket jo er temmelig mystisk.

    Måske de også der har en anden genetik end os europæere. Ligesom at de har mindre hårvækst, er lactoseintolerante og asiatiske mænd har en tendens til at mumle. Det sidste har jeg prøvet at goggle, for at finde ud af om det er alment kendt eller det bare er Danny og jeg, der dog uafhængigt af hinanden, har gjort denne iagttagelse, og det for flere år siden.

    Det var vist lidt et sidespor. Det jeg ville skrive var bare at på trods af at det åbenbart ikke er almindeligt for kinesiske mænd at bruge deo, udvalgte taget i betragtning, så lugter de ikke grimt....

    SvarSlet