lørdag den 7. maj 2011

Strækgymnastik eller svømning?

Normalt har vi svømmehallen i vores træninscenter for os selv – ingen forstyrrende elementer.

I går aftes var det så anderledes. Efter at have svømmet de 2 første baner, var alle 6 baner fyldt op – og endnu en, var på vej i vandet. Så for at være venlig, besluttede Danny og jeg at dele bane. Inden sidstkommende svømmer hoppede i vandet, brugte han 5 min. på at strække sig – og det fortsatte så efter hver bane!!!! Så skulle venstre arm strækkes, så højre arm, og trille lidt med hovedet, svømmebrillerne skulle dyppes, blev forsøgt sat på plads, dyppes igen og sådan fortsatte det.....

Jeg er efterhånden oppe på at kunne tage 20 baner i træk, og så holde en lille pause. Men på de 5 andre baner blev der holdt pause, hvis ikke efter hver bane, så i hvert fald efter hver anden. Dvs. Danny og jeg der delte bane, svømmede konstant – imens der på de andre baner blev holdt mere pause og strakt ud end svømmet.

Al den aktivitet på de andre baner, og så det at skulle undgå at kollidere med Danny, gjorde at jeg ikke kunne koncentrere mig om at svømme. Der skal åbenbart ikke så meget til at forstyrre mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar