Shanghai retur

Godt nytår til alle.

Vi har haft 2 1/2 uges dejlig juleferie i Danmark. Der har virkelig været run på. Det var dejligt at se jer alle igen, desværre var der ikke tid til alle. Jeg tror, vi de fleste dage havde min. 2 aftaler, så vi gjorde vores bedste.

Turen hjem til Wuxi var lidt af en oplevelse i sig selv. En oplevelse vi godt kunne have været foruden.

Det startede allerede i Kastrup, hvor vi i forvejen havde haft en mistanke om at kufferterne var pakket lidt for tungt. Denne gang var jeg dog forberedt, så jeg vidste præcist hvad, der skulle tages ud. Men frem og tilbage mellem check-in, Aeroflot og SAS, i et spørgsmål om hvad det kostede pr. ekstra kilo, samt at der åbenbart i systemet var et problem med vores billetter. Jeg fik hevet de ting ud af kufferterne, som jeg havde planlagt, og derefter var der ingen problemer. Ved ikke præcist hvad den samlede vægt nåede op på, men tror det var pænt over de 40kg der er tilladt.

Derefter var vores fly til Moskva forsinket, først 1 time og derefter 2.....
Da Danny ved gaten spurgte Aeroflot-damen, hvad forsinkelsen skyldtes, fik han følgende svar: "Der er sikkert mange passagere med flyet fra Moskva"

Øhhhh, som om at et fuldt booket fly, af den grund skulle blive forsinket i 2 timer !!!!!!! Magen til ubrugeligt svar.

Nå, men vi kunne jo efterhånden godt fornemme, at vi ville have svært ved at nå vores connecting flight til Shanghai. Så endelig ombord og i luften med retning mod Moskva, spurgte vi stewardessen, om hun kunne oplyse om der også var forsinkelser ud af Moskva. Man kan jo altid håbe at Shanghai flyet også var forsinket. Men der fik vi at vide at der ikke burde være et problem, for vi ville lande kl. 19.30, og der var et andet fly ved 21-tiden mod Shanghai.

Hvordan vi derefter i luften blev yderligere forsinket, er mig en gåde, men jeg er jo ikke pilot. Men faktum er at vi først landede kl. 20.10, og ikke 19.30 som oplyst. Nå, men vi blev ledt igennem Moskva lufthavn mod transitområdet, og der var jo andre som os, der også skulle nå et fly videre. Nogle var heldige at nå det, andre, som os, var ikke så heldige. For det viste sig at der ikke var noget fly kl. 21, men sidste fly mod Shanghai var lettet til tiden kl. 20.10. Vores oprindelig var også lettet til tiden kl. 19.10.

I transitområdet kom så næste udfordring. Eftersom der allerede i Kastrup havde været problemer med vores billet i systemet, havde vi ikke fået boardingpas til Moskva-Shanghai flyet, men fået at vide at det skulle vi have i Moskva. Det stillede de sig meget uforstående overfor, og til tider virkede det som om de slet ikke viste hvad de skulle stille op med os.

Så gik der 3 timer, hvor de tog vores papirer frem. Kiggede på dem, lagde dem væk igen, tog dem frem, lagde dem væk osv.. Til sidst fik vi at vide at første fly den følgende dag var kl. 20.10, og at vi ville blive fragtet til et hotel.

OK, vi skulle så tilbringe en hel dag i Moskva. Problemet er så bare, at der er visumpligt i Rusland, og da vi ikke lige havde planlagt dette ophold, havde vi selvfølgelig ikke visum. Det vil sige, vi kunne ikke bruge dagen til noget som helst, idet det ikke var tilladt at forlade hotellet.

Da vi endelig ankom til hotellet var klokken 1.00 om natten - så man var efterhånden godt træt af al den venten. Og så sad vi yderligere en halv time i bussen foran hotellet, uden at vide havde der foregik. Vi har nok været ca. 20 mennesker. Af dem var der 3 andre danskere, som også skulle videre til Shanghai, så dem havde vi talt en del med i lufthavnen, imens vi fik billetterne til nædte dags fly udstedt.

Grunden til at vi måtte vente i bussen, fandt vi tidsnok ud af. Der var ikke værelser nok til alle!!! Så man blev bedt om at gå sammen 3 og 3. Den ene af danskerne var en pige, som arbejder i Shanghai, og hende delte Danny og jeg så værelse med.

Værelserne lå alle på en etage som var for transitpassagere uden visum. Så vi blev fuldt op i elevatoren af en vagt, og da vi nåede etagen var der en anden vagt der tog over. Og så kunne vi ellers gå i seng og vente på at de ringede og sagde at der var morgenmad.

Til morgenmaden blev vi eskorteret ind i et aflukket rum, kun os transitpassagere. Vi skulle jo nødig mingle med de almindelige hotelgæster, og tænk hvis vi stak af.......
Og så var det jo morgenmad på Aeroflots regning, hvilket vil sige at den var yderst sparsom, og ikke på samme niveau som hotellets normale morgenmads buffet.

Inden vi igen blev eskorteret tilbage til vores værelse, fik vi at vide at der ville være frokost kl. 14.30. Den danske pige, vi havde delt værelse med, valgte at blive fragtet til lufthavnen lige efter morgenmaden, så hun kunne arbejde, idet der ikke var ínternetforbindelse på værelset.

Da vi dagen før ikke havde fået andet at spise end morgenmad, og så et let måltid på flyveren, og morgenmaden ikke havde været noget at råbe hurra for, var vi godt sultne. Så Danny og jeg valgte ved 12/13-tiden at bestille roomservice. De blev ved med at sige, at der jo var gratis frokost senere, men at det ikke var muligt at få oplyst menuen, kun at det var en special Aeroflot menu - og det lød ikke specialt tillokkende, så vi fik mad sent op.

Endelig kl. 18 måtte vi igen forlade hotellet og blev kørt til lufthavnen.

Igennem endnu et sikkerhedscheck/paskontrol - hvor de pludselig blev forvirret over, at der på Dannys billet stod at han rejste sammen med mig. Men i stedet for at spørger hvor jeg var, så farede den russiske paskontrollør hen blandt de mennesker, hun allerede havde ladt komme igennem, tog 5-10 pas, og kunne selvølgelig ikke finde mit navn i nogle af dem. Jeg stod jo, som den næste i køen bag Danny - men ikke et øjeblik fladt det hende ind, at det var der jeg kunne være! Og vi prøvede ihærdigt at vifte med mit pas, og fortælle at jeg var lige der. Der var min utålmodighed med russernes inkompetance opbrugt, det var den berømte dråbe - så der blev råbt godt af hende, til hun endelig forstod.

Så igennem hele Moskva lufthavn for at nå ud til vores gate, som selvfølgelig var den aller, aller sidste i hele lufthavnen. Flyet var sat til at lette kl. 20.10, men det var først kl. 19.50 vi begyndte påstigning - og der skal altså temmelig mange mennesker med sådan et fly. Så det endte med vi ikke var i luften før kl. 21.25 - lur mig om det ikke har været sådan dagen før også! Hvilket vil sige at hvis russerne havde været lidt effektive, havde de kunne få os ombord på et fly 24 timer før det, vi kom med!

Og hvad kan man så lære af det - aldrig, aldrig flyve over Moskva igen, aldrig, aldrig nogle sinde.

For så lige at sætte prikken over i'et, glemte russerne at registrere min kuffert i systemet. Så da vi endelig ankom til Shanghai, manglede min kuffert, og da den ikke var i systemet, kunne de ikke fortælle hvornår den ville komme.

Fredag aften kunne Danny dog fortælle at de havde haft ringet, og at kufferten var fundet og i Shanghai. Nu var det bare et spørgsmål om hvornår den kom, for kineserne og Aeroflot diskuterede hvem der skulle betale fragt fra Shanghai til Wuxi.

Igår lørdag fik vi så at vide, at den ville komme i løbet af i dag søndag. I nat kl. 1.30 vågnede jeg pludselig ved at, jeg mente, det bankede på døren til lejligheden. Jeg stod op, men havde glemt at lægge mine briller på natbordet. Så i blinde og nattøj, får jeg åbnet døren, og der står en af vagterne fra lejlighedskomplekset og en anden kineser og min kuffert. Nærmest i søvne og i blinde får jeg kvitteret, og har nu min kuffert.
Jeg syntes de smågrinte af mig, jeg har også set fantastisk ud - men det er altså dem der er skrupskøre.

Men sådan er der så mange ting - jeg er nu bare glad for, at jeg har fået min kuffert igen.