lørdag den 23. april 2011

三清山 San Qing Shan - Spring Out

For 2 weekender siden var vi på Novencos årlige forårstur - Spring out - til San Qing Shan, som er nogle bjerge.

En gang i fordums tid sad der, på disse bjerge, en kinesere og tænkte grundlæggende tanker om Daoismen, og som på Huang Shan, er der også her blevet lavet udødlighedspiller......

San Qing Shan skulle være utroligt flot med mange blomstrende træer i midten af maj, fortalte en af dannys kollegaer mig. Desværre for os, var vi der en måned for tidligt, og det regnede. Dvs. det var lige så tåget, hvis ikke mere, som da vi besøgte Huang Shan ugen før!

Kedeligt regnvejr, og endnu engang ifører vi os fantastiske regnslag.

Det var meget tåget.....

Frokosten indtages på bjerget - på en klar dag, sikkert med god udsigt.
 

Her er vi. Vi er kommet fra venstre, og skal nu tilbage mod liften, som er øverst mod højre.

 Næste dag på vej tilbage mod Wuxi, besøgte vi en gammel landsby.


Vi var i et temple, hvor man for 10 RMB kunne blive spået. Og det skulle jeg da. Man skulle først ønske noget, og derefter kaste nogle mønter. Alt efter hvordan mønterne faldt på brættet, fik man så at vide om ønsket ville blive opfyldt. Jeg fik at vide at mit kast var rigtig, rigtigt  godt, og fik også udleveret et stykke papir, hvor på der stod en masse om, hvad der ellers ville ske af gode ting for mig.


Der vaskes tøj og grøntsager side om side.....
Landsbyen er/var kendt for sine urter og at beboerne i mange århundrede har været gode apotekere. Danny ville ikke spås tidligere, men kunne dog ikke sige nej til at apotekeren tog hans puls, for så derefter at fortælle ham, hvilken type urter, der ville være godt for ham. Danny fik at vide, at han havde en svag nyre (hvilket åbenbart skulle være meget almindeligt for alle mænd!), men først efter lang tid, hvor det virkede som om den gamle apoteker ikke kunne finde Dannys puls!!!!


Danny købte selvføgelig det han var blevet anbefalet, så nu drikker han en eller anden mærkelig te på arbejdet, for at forbedre sin nyres tilstand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar