onsdag den 20. april 2011

Formel 1 den nye meditationsform?

I fredags, lørdags og søndags var vi til Formel 1 i Shanghai.

Og hvad laver man så, jo man sidder og ser på en masse biler køre – mere eller mindre - rundt i ring, og når de ikke gør det, så sidder man og prøver at kigge meget langt over på den anden side af banen til pitten, for at se om man evt. kan spotte en af kørerne....
Træningen er i gang

Michael Schumacher i pit under kvalifikationen
Imens de kører, er det bare om at have ørepropperne i, for det larmer. Selv Danny blev overrasket over hvor meget det larmer. Og når man så sidder der med ørepropper i, så er al kommunikation umulig, og man sidder i mere eller mindre meditativtilstand.

Fredag var der træning 2x 1 ½ time, lørdag træning i 1 time, og senere kvalifiktion i 1 time, og søndag varede løbet lige knap 2 timer, så alt i alt en weekend med 7 timers meditation. Ind imellem var der også et porscheløb, men de larmede ikke i nærheden af Formel 1 bilerne, så der behøvede man ikke ørepropper.

Porscherne holder klar til start

Banen 5 min. inden starten går til Formel 1 løbet søndag
Formel 1 bilerne er klar til start
Udover meditaton var der også lidt motion. For under løbet, rejste folk sig næsten hver gang der kom en bil forbi, så for at se var man selv nød til at rejse sig - det blev alligevel til en del op og ned .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar