fredag den 15. oktober 2010

Kommunikation

En af de sværeste ting herude er at tale med kineserene. Dette må endelig ikke forveklses med det at kommunikere med dem, idet der der er en stor forskel.
Jeg er endnu ikke startet på noget sprogkursus, hvilket gør at de gloser jeg kan sige på kinesisk beløber sig til: Goddag, tak, ja, nej, venstre, højre, nord, øst, samt, jeg forstår ikke. Men når kineserne så taler til mig, ja, så er det, så som så med hvad jeg forstår.Udtalen ved jeg heller ikke om er helt rigtig, så det meste bliver efterfuldt af heftig gestikuleren fra min side..... og så kommer vi til det med at kommunikere med dem.
De sidste par dage, har vi her i lejligheden haft besøg af 3 sæt håndværkere. Dvs. der 3 gange pludselig er blevet ringet på døren, hvorefter der kommer en arbejdsmand og en supervisor, som på kinesisk fortæller mig hvad de vil ordne. Det skal lige siges, at vi ikke selv har bedt om disse udbedringer, så det er ikke sådan at jeg ved hvad de kommer og  vil reparere! Når supervisoren er færdig med at forklare, kan jeg så sige, at jeg ikke forstår ham, og så bliver jeg ellers hevet rundt i lejligheden og får udpeget hvad de vil..... Imens reparetionen bliver udført skal jeg underskrive div. sedler – alle på kinesisk, hvilket jeg gør uden at blinke. Så faktisk ved jeg ikke, om jeg her de sidste par dage, har overdraget hele min formue til disse kinesere..... eller skylder dem skumle tjenester J
Jeg skal så også altid chekke det udførte arbejde inden de går, hvilket så sker med en thumbs up, for mit ordforråd rækker ikke til reparetionsgodkendelser. Men det er jo ikke altid det hele, ex. udskiftede de et par af terassefliserne, og så måtte jeg jo nikke energisk for at vise, at jeg forstod hans gestikulering om, at vi ikke måtte træde på de nylagte fliser ligemed det samme – hvor lang tid var så tilgengæld ikke helt klart.....
Når jeg er ude og shoppe er det også med fagter. En af ekspedienterne i en skoforretning, troede jeg var småskør, da jeg tog min egen sko af og rakte den frem mod hende. Men hun forstod da, at jeg bare gerne ville prøve en sko med den samme størrelse, og ikke troede at jeg kunne bytte med de gamle sko – det er nemlig lidt svært at sige str. 22,5 – faktisk ved jeg slet ikke hvordan man siger det. Samtidig måtte jeg i selv samme forretning, ”spørger” hvordan det kunne være, at der på prisskiltet stod 379 rmb, men jeg kun skulle betale 190 rmb, der stod godt nok et skilt med et 5-tal. Det vise sig så, at det 5-tal betød rabat på 50%. Og det er jo en meget nyttig oplysning.
Så der bliver ikke talt med kineserne, men der bliver kommunikeret rigtig meget J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar