lørdag den 27. august 2011

Og vinderen er.......

Her til aften var vi inviteret til Grand Opening af en ny restaurant i Wuxi.
Det er et par fra New Zealand, som vi kender, der har åbnet restauranten.
Da udvalget af vestlige restauranter ikke er specielt stort her i Wuxi, er det noget vi har set frem til.

Der var smagsprøver på en masse forskellige retter, og kvaliteten var i top.

Som det sig hører og bør ved et sådanne arrangement i Kina, var der lucky draw (tombola). Og hvem vandt?  
Det gjorde jeg – næsten i hvertfald ......

For inden hovedpræmien blev udtrukket var et par af vores veninder allerede gået hjem, og overladt vores bord deres 2 lodder. Så da lod nr. 26 blev udtrukket var det tilfældigvis mig der gik op for at modtage præmien.

Jeg havde ikke lige hørt hvad præmien var, men der blev givet hånd og taget billeder, og givet lidt mere hånd, og det var først da jeg stod og skulle opgive navn og telefonnummer, at jeg fik chance for at spørger: Hvad har jeg vundet?

Da de så sagde det var et gavekort på 3.000 RMB til restauranten (ca. 2.400 Kr.) blev jeg ganske overvældet.

Men nu er det jo så egentlig slet ikke mig der har vundet.....

Så nu skal vi piger vist snart ud og spise god mad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar