Coco Vanilia Milk Tea

Idet de fleste ting i Kina er kopivarer eller forsøg på efterligninger af vestlige varer, tænker vi tit, at kineserne ikke er specielt innovative og opfindsomme.

Men det hænder alligevel, at man støder ind i noget, hvor man tænker, det her er en god ide, og den har jeg ikke lige set før!

En af de ting er emballagen på varme drikke.

Det lyder måske allerførst lidt mærkeligt. Men hvor der i Danmark findes div. kaffebarer, så findes der i Kina div. te og soja-drik shops. Der er ingen borde eller siddepladser, men bare en desk, hvor man køber sin varme drik. Dvs. man er nød til at tage sin drik med sig. Og der har man så valget, om den skal drikkes med det samme eller tages med.

Vi kender jo alle plastik låget til at putte på et papbæger. Men ulempen ved det, er at drikken stadig kan skvulpe ud. Men det har kineserne fundet en løsning på.

De har en maskine der forsegler bægeret med et lag plastik, og som man så kan bryde ved at stikke et sugerør igennem. Jeg kan selvføglig godt se, at det måske ikke vil fungere så godt til et bæger kaffe, da de fleste måske ikke vil drikke kaffe af et sugerør..... Men til en varm Vanilia Milk tea er det bare smart.

Vanilia Milk Tea fra Coco

På sådan en kold og våd regnvejrsdag som i dag, er det dejligt lige at snupper sådan en med hjem i indkøbsposen, og den er stadig dejlig varm, når jeg når hjem.

Opvaskemaskine - 2.del

Fortsættelse fra første del af historien om opvaskemaskinen.... 1. del kan læses her.

Tirsdag kl. 14 var der aftalt tid med blikkenslageren. Da jeg efterhånden har haft en del aftalere med div. håndværkere, ved jeg at det aftalte tidspunkt som regle er vejledende.... derfor var jeg positivt overrasket, da det ringede på døren 14:05 - en punktlig håndværker i Kina findes altså!

Jeg viste ham ud i køkkenet og viste ham opvaskemaskinen. Men påtrods af at jeg ikke forstod et ord af hvad han sagde, fornemmede jeg at tilslutningen ikke var så lige til. For det første kunne jeg jo se, at han ikke havde taget en længere afløbsslange med, selv om Danny havde sagt, at den der sad på maskinen var for kort. Så påpegede han at der hellere ikke var div. udtag til at tilslutningén kunne klares - og jeg måtte med fagter vise, hvad jeg ville gøre, hvis det var mig!!!

Nå, han tullede lidt rundt, og vi havde da også et enkelt opkald til min kinesiske venninde for lidt oversættelse, som gik på at afløbsslangen ikke var lang nok. Han gør så tegn til at ville gå, og jeg spørg på kinesisk, om han kommer tilbage i dag, hvortil han svarer ja!

Men, men - 1 time går - i hvert fald, og Danny ringer hjem, for at fortælle, at han er blevet kontaktet og manden manglede reservedele, og kommer først igen næste dag.

Næste dag kommer en ny håndværker med reservedele - han når også at "forsvinde" i en 1/2 - 1 times tid, men da han har efterladt sin værktøjskasse, er jeg ikke så nervøs for at han skal svigte helt.

Inden tilslutningen

Og ganske rigtigt denne håndværker formår at lave en tilslutning. Da han er færdig, kalder han på mig, og viser mig, hvad han har lavet. Jeg kigger og tænker: "Kønt er det ikke, bare det virker!"

Han har simpelthen lavet en George Georgløs-løsning, med "hjemmelavet" huller i afløbet og påklistring med silikone og også noget gaffatape. Han fortæller at silikonen skal hærde i 20 timer, og vi derfor først kan tage den i brug næste dag. Jeg nikker og svare Okay og forstået, på kinesisk.

Danny kommer hjem, og han får det samme at vide, og får vist den fantastiske tilslutnig.

Der går dog ikke mere end 5 min. efter håndværkeren har forladt lejligheden, til vi bliver ringet op af en engelsktalende customerservice manager, der lige vil sikre sig, at vi har forstået, at silikonen skal hærde, og at opvaskemaskinen, derfor ikke må tages i brug før dagen efter. Det kan man da kalde grundighed!



George Georgeløs kunne ikke have klarte det bedre.



Første vask, klart til stor tilfredsstilelse (faktisk er det 2. vask)

Opvaskemaskinen fungere fint, der er lidt med en utæt pakning på vandlåsen, men med en lille skål under til at opsamle vandet, så går det nok. Forhåbentlig holder resten af løsningen!

Så godt er mit kinesiske endnu ikke!!

Jeg kæmper min daglige kamp på uni. for at følge med i undervisningen, og læser lektier 1-2 timer om dagen, men ....

Jeg var tidligere på dagen ned for at bede om at få bragt en ny vanddunk op i lejligheden - ingen problemer i det, da ekspedienten forstår engelsk.

   

Men da vandet efter 2 timer endnu ikke var leveret, måtte jeg derned igen!

Men ak, 2 nye ekspedienter, der ikke kunne engelsk.

Ingen problemer her, tænker jeg. Jeg kender jo de kinesiske ord til sætningen: jeg gav jer vandkupon - men har ingen vand. (Wo gei nimen shui jipiao - dan shi mei you shui) Det hele tilføjet nogle fagter, med at jeg gav dem noget.

Desværre ville de ikke forstå, og hentede efter lidt tid, den engelsk talende kollega. Hun undskyldte mange gange, at vagten ikke havde bragt det op endnu – men jeg var mere skuffet over de ikke kunne forstå mit kinesiske.

Nu har jeg vand, men kan stadig ikke tale forståeligt kinesisk. Dybt suk.

I bagklogskaben klare lys, burde jeg måske have skrevet det på en seddel med kinategn (我给你 们 水机票, 我 没有水).... men på den anden side, det ville nok have taget mig over en halvtime at kradse dem ned.... 

Opvaskemaskine

Livet er for kort til at vaske op i hånden..... men åbenbart ikke for kort til at give sig i lag med diverse kinesiske håndværkere.

Vi har endelig langt om længe fået en opvaskemaskine – det er nemlig ikke så lige til at finde sådan en i Wuxi. Faktisk sælges de ikke i de diverse hårdehvidevarer forretninger, men heldigvis har vi lært en tyrkisk mand at kende, som igennem hans arbejde havde kontakter til at skaffe en.

Men, en ting er at få den bestilt – så skal den leveres. Og heldigvis har jeg ikke været blandet ind i denne proces, for der har været mange telefonopkald frem og tilbage. Hvornår vil den være fremme, er der nogle hjemme, hvad er adressen præcist, og vil det i sidste ende være ok at den bliver leveret til den tyrkiske mands arbejdsadresse, så at han kan tage den med hjem til os???? For at gøre det hele værre, viste det sig at den første maskine, der blev leveret, var beskadigt. Det blev dog opdaget inden den nåede vores hænder.

Da maskinen endelig er i vores lejlighed, er der selvføgelig problemer med tilslutningen. Vi havde tænkt at den bare kunne stå på bordet, og så kunne vi tilslutte den til vandhanen når den skulle bruges. Men, vandhanen og slangen var ikke kompatible.

Dannys søgen i div. byggemarkeder efter en løsning, samt en hjemmelavet ting, konstrueret på hans arbejde, hjalp desværre ikke. Vi måtte erkende at det var nødvendigt at tilslutte den ordentligt.

Vi har såmen også et skab den passer ind i, men så skulle der jo bores huller i skabet – det måtte vi hellere, som de god lejere vi er, spørger udlejer om, om det var ok. Vi fik ok, men han ville gerne have lavet det ordentligt – jeg ved ikke hvad det udtryk vil sige i Kina, for her er absolut intet byggeri lavet ordentligt! Men han kontaktede ejendomsadministartionen og køkkenfirmaet, om at de skulle lave disse huller.

Igennem den tyrkiske mands forbindelser har vi kontakt til en blikkenslager, som så skulle stå for den endelig tilslutning. Fredag oprant dagen for hul-håndværkernes ankomst. Dvs. da jeg åbner døren, står der 3 personer. En mand fra ejendomsadministratonen, en kvinde i høje hæle og en anden mand. Men de får gjort sig forståelig med at det drejer sig om køkkenet – så de får lov at komme inden for.

Jeg viser dem, at det er huller i skabet jeg mangler, og hvor vi gerne vi have dem – egentlig burde de jo være oplyst om hvad det er de skal, men det virker ikke sådan.

Jeg tænker, at jeg hellere må tage kontakt til udlejer, siden det er ham der har bestilt dem til at komme, og lige få ham til at præcisere opgaven. Efter lidt frem og tilbage, fortæller udlejer pr. telefon mig, at de godt er klare over at det er huller i skabet de skal lave, men at det først bliver i næste uge. Hvad siger man andet end OK, men tænker hvorfor???? Og hvorfor er hende kvinde med???

Nå, men til trods for hvad de åbenbart lige har aftalt med udlejeren, så indikere de overfor mig, at de lige skal hente noget værktøj, og så vil komme tilbage....... Og det er også hvad sker. De kommer tilbage med en boremaskine, men der går desværre ikke mere end 10 min., så er boret ødelagt!

Igen indikere de overfor mig at de kommer tilbage. Da de endnu ikke er kommet tilbage efter 2 timer, tænker jeg, de kommer nok ikke mere idag, da klokken er næsten fire om eftermiddagen – gad vide hvornår de så kommer? Og da jeg har en kaffeaftale, tillader jeg mig at tage afsted til den.

Men, men, men..... da Danny kommer hjem lidt i seks, ja så står der 3 kinesere og banker på døren til lejligheden. Vi ved ikke hvor længe de har stået der, men udfra beskrivelsen fra Danny er det ikke helt de samme som jeg havde fornøjelsen af – nej, der er blevet tilkaldt forstærkning. Og efter 20 min. har vi 2 pæne huller i køkkenskabene, så at opvaskemaskinens slanger kan blive trukket til vand og afløb.......  

I næste uge kommer blikkenslageren så og laver den endelige tilslutning – jeg kan næsten ikke vente. Men er samtidig klar over, at det er Kina vi er i, så forventningen om at det går gnidningsløst er lig nul...........her sker altid et eller andet uforudsigeligt, og alting tager bare længere tid. Men på et eller andet tidspunkt i nær fremtid, har jeg forhåbentlig en fungerende opvaskemaskine.

Dannys fødselsdag

Søndag d. 6. marts blev Danny 30 år – den gamle mand J

Det skulle selvfølgelig fejres, men hvordan gør man lige det uden alle ens venner og familie?

Vi har lært mange forskellige mennesker at kende i de sidste 5 måneder herude, så vi inviterede nogle stykker af dem ud at spise.

En af fordelene ved at bo i Kina er de billige restaurations priser – for 10 voksne og 2 børn betalt vi ca. 850 DKK – og der var rigeligt mad, faktisk havde vi rester med hjem.

Og så skal det lige nævnes, at det er en kina-restaurant i den dyrer ende!

Restauranten er en der ligger meget tæt på vores lejlighed, og som vi spiser reglmæssigt på. Vi havde på forhånd bestilt bord, og og bestemt hvilken mad vi skulle have – en process der tog 1 times tid, i det personalet ikke kan engelsk. Men der var heldigvis ikke sket nogle misforståelser – der stod et fint bord dækket til os, i vores eget private rum – og al maden vi havde bestilt, kom også.

Fint dækket bord

Fra venstre: Jane (med ryggen til), Wing, Audrey, Lee, Olav og skuldren af Danny.

Elif, Tanzer, Joesph' søn, Joesph, Bo og Danny.

Joesphs søn, Joesph, Bo, Danny, Rikke, Olav, Lee og Jane.

Bo, Danny, Rikke og Olav.

Efter maden havde vi inviteret på lagkage i lejligheden.

Lagkagebundene blive bagt

Audrey hjælper Danny med at puste lysene på kagen ud.

Derefter besluttede Danny og de tilbageværende herrer at tage i byen - Jeg var ikke med, så billederne må tale for sig selv.

Den stakkels Danny blev desværre vækket på selve sin fødselsdag af 2 kinamænd der leverede og samlede vores nye klædeskab.

Skabet var bestilt for ca. 2 ugers tid siden, mog skulle have været leveret i slutningen af februar, men pg.a. lidt regn i luften... blev leveringen udsat. Jeg fik en sms søndag morgen, om det var OK de kom i løbet af formiddagen. Jeg sagde selvfølgelig ja, for hvis jeg sagde nej, kunne jeg jo ikke vide hvor lang tid der så ville gå inden en ny leveringsdato!

Da jeg bestilte skabet havde jeg også forhørt mig, om det blev leveret samlet eller skilt ad. Og der blev sagt samlet, Men måske for at få det ind i elevatoren og op på 18. etage, har de været nød til at skille det ad. Så det kom adskilt, men de 2 leveringsmænd, gik straks i gang med at samle det, og det var så deres hamren der vækkede Danny.