No money, no water

Så er der nyt fra 18.sal i Wuxi.

Efter dagens aftensmad modtog jeg en sms fra en veninde i compoundet, der lige ville advare om at der på torsdag mellem 8:30 - 16:30 bliver lukket for strømmen, og at der derfor heller ikke er noget vand i det tidsrum.

Efter forårets oplevelse med at vandre op på 18., ikke én men to gange, så var det meget rart lige at blive gjort opmærksom på dette - bare så man kan planlægge ikke at skulle være hjemme hele torsdagen!

Ikke lang tid efter opdager jeg så, at vi allerede nu ikke har vand i hanerne! Hvilket ikke skyldes manglende strøm, da al strømmen fungerer. Så jeg måtte lige en tur på ejendomskontoret.

I lørdags blev vi godt nok ringet op af vores udlejer, der sagde noget med at vi manglede at betale, og at de ville lukke for vandet i mandags - men heldigvis var Danny på arbejde lørdag og søndag, og da det er virksomheden, der står for at betale vores regninger, så bad han dem om at gøre det. Og fik også at vide at det var gjort.

Det var det så ikke, eftersom de nu lukkede for vandet.

Det virkede som om vi ikke var de eneste der havde problemet, som til dels skyldes at betalingsformen åbenbart er blevet ændret fra bagudbetaling til aconto betaling.

Vi har nu vand indtil i morgen kl. 12 - og hvis der ikke bliver betalt inden - så lukker de for vandet igen!

Undskyld

Kan se der er mange der kigge forbi bloggen, forhåbentlig for at følge med i vores utroligt spændende liv her i Kina :)

Desværre har jeg det sidste stykke tid ikke haft så meget tid, men håber det bliver bedre og at jeg igen kan komme med et indlæg min. én gang om ugen.

Grunden til fraværet er først og fremmest at jeg har holdt sommerferie, og derefter har vi været så heldig at have haft besøge vores første gæst.

Jeg er også startet på universitetet igen, så der er rigeligt at se til.

Men jeg håber snart igen at kunne berette fra vores del af verden lidt mere regelmæssigt.
Indtil da, på gensyn.

Og vinderen er.......

Her til aften var vi inviteret til Grand Opening af en ny restaurant i Wuxi.

Det er et par fra New Zealand, som vi kender, der har åbnet restauranten.

Da udvalget af vestlige restauranter ikke er specielt stort her i Wuxi, er det noget vi har set frem til.

Der var smagsprøver på en masse forskellige retter, og kvaliteten var i top.

Som det sig hører og bør ved et sådanne arrangement i Kina, var der lucky draw (tombola). Og hvem vandt?  

Det gjorde jeg – næsten i hvertfald ......

For inden hovedpræmien blev udtrukket var et par af vores veninder allerede gået hjem, og overladt vores bord deres 2 lodder. Så da lod nr. 26 blev udtrukket var det tilfældigvis mig der gik op for at modtage præmien.

Jeg havde ikke lige hørt hvad præmien var, men der blev givet hånd og taget billeder, og givet lidt mere hånd, og det var først da jeg stod og skulle opgive navn og telefonnummer, at jeg fik chance for at spørger: Hvad har jeg vundet?

Da de så sagde det var et gavekort på 3.000 RMB til restauranten (ca. 2.400 Kr.) blev jeg ganske overvældet.

Men nu er det jo så egentlig slet ikke mig der har vundet.....

Så nu skal vi piger vist snart ud og spise god mad.

Sommerferie

Mandag og tirsdag afsluttede jeg 1.semester; kinesisk for udlændinge på Jiangnan University, med eksamener.

De kalder det eksamen, men det var mere en afsluttende prøve, som ikke betyder noget, og hvor resultatet ikke engang er angivet på det fine certifikat jeg har fået.

Min klasse A-ban. Jeg står imellem 2 af mine lærer, den 3. lærer er 2. person fra højre.



Jeg har haft 3 fag de sidste 4 måneder; grammatik, lytning og læsning.

Mine prøveresultater:

Grammatik: 80 point af 100

Lytning: 81 point af 100

Læsning: 92 point af 100

Jeg er selv ganske tilfreds med resultaterne, og ved at jeg har lært rigtig meget.

Det der gør det svært at lære kinesisk er selvfølgelig skrifttegnene.

Man kan ikke bare lige læse nogle ord uden at forstå dem, idet skrifttegnet på ingen måder, angiver udtalelsen af ordet. For mig skal de derfor først ”oversættes” til pinyin (kinesisk med latinske bogstaver), og så kan jeg begynde at huske. Men samtidig går mange af pinyin-ordene igen, kun adskilt af deres tone, dvs. en del tegn udtales (næsten) ens, men har meget forskellig betydning.

Jeg har endnu ikke helt brudt koden for hvordan jeg lære/husker bedst. Jeg er indtil videre ok til at at kunne læse og forstå meningen af en tekst, så længe jeg både har skrifttegn og pinyin foran mig, det kniber mere når jeg kun har skrifttegnene.

Nu har jeg så sommerferie indtil næste semester starter i september, og hvor jeg rykker op i B-ban.

Og om ikke så mange dage skal jeg på ferie i Danmark.

90 år med CCP

I dag er det 90 år siden det Kinesiske Kommunistiske Parti (CCP) blev grundlagt. 

Det fejres bl.a.med at der er lukket for indrejse til Tibet, og at man nu kan flyve direkte til Pyongyang, Nordkorea, fra Shanghai!

Egentlig er det ikke fordi vi mærker noget til al den festivitas der er i anledningen af jubilæet.

Jeg havde nær glemt det, var det ikke fordi en af mine lærer på uni., stolt proklamerede, at det var en god dag idag, og hun var meget glad og stolt over at være partimedlem!

De sidste 90 år har gjort Kina til det, det er idag. Et socialistisk land med kinesiske karakteristika, som kineserne selv beskriver det.

Et land hvor alle ”burde være lige”, men hvor en stor del af befolkningen stadig lever under forhold, der for os virker kummerlige, og hvor de fleste har mistet følelsen for fællesskabet og derfor kun tænker på sig selv, hvis de da overhovedet har lært at tænke.



Hvem vil ikke gerne have noget der minder om en garagedør, som hoveddør - man er garanteret gode udluftning.

Samtidig er det ca. 1 år siden, vi begge satte fødderne på kinesisk jord for første gang. Som tiden dog går....

I ønskes god weekend

祝你们周末快乐 - Zhù nǐmen zhōumò kuàile