lørdag den 27. august 2011

Og vinderen er.......

Her til aften var vi inviteret til Grand Opening af en ny restaurant i Wuxi.
Det er et par fra New Zealand, som vi kender, der har åbnet restauranten.
Da udvalget af vestlige restauranter ikke er specielt stort her i Wuxi, er det noget vi har set frem til.

Der var smagsprøver på en masse forskellige retter, og kvaliteten var i top.

Som det sig hører og bør ved et sådanne arrangement i Kina, var der lucky draw (tombola). Og hvem vandt?  
Det gjorde jeg – næsten i hvertfald ......

For inden hovedpræmien blev udtrukket var et par af vores veninder allerede gået hjem, og overladt vores bord deres 2 lodder. Så da lod nr. 26 blev udtrukket var det tilfældigvis mig der gik op for at modtage præmien.

Jeg havde ikke lige hørt hvad præmien var, men der blev givet hånd og taget billeder, og givet lidt mere hånd, og det var først da jeg stod og skulle opgive navn og telefonnummer, at jeg fik chance for at spørger: Hvad har jeg vundet?

Da de så sagde det var et gavekort på 3.000 RMB til restauranten (ca. 2.400 Kr.) blev jeg ganske overvældet.

Men nu er det jo så egentlig slet ikke mig der har vundet.....

Så nu skal vi piger vist snart ud og spise god mad.

lørdag den 9. juli 2011

Sommerferie

Mandag og tirsdag afsluttede jeg 1.semester; kinesisk for udlændinge på Jiangnan University, med eksamener.

De kalder det eksamen, men det var mere en afsluttende prøve, som ikke betyder noget, og hvor resultatet ikke engang er angivet på det fine certifikat jeg har fået.


Min klasse A-ban. Jeg står imellem 2 af mine lærer, den 3. lærer er 2. person fra højre.

Jeg har haft 3 fag de sidste 4 måneder; grammatik, lytning og læsning.

Mine prøveresultater:
Grammatik: 80 point af 100
Lytning: 81 point af 100
Læsning: 92 point af 100

Jeg er selv ganske tilfreds med resultaterne, og ved at jeg har lært rigtig meget.

Det der gør det svært at lære kinesisk er selvfølgelig skrifttegnene.
Man kan ikke bare lige læse nogle ord uden at forstå dem, idet skrifttegnet på ingen måder, angiver udtalelsen af ordet. For mig skal de derfor først ”oversættes” til pinyin (kinesisk med latinske bogstaver), og så kan jeg begynde at huske. Men samtidig går mange af pinyin-ordene igen, kun adskilt af deres tone, dvs. en del tegn udtales (næsten) ens, men har meget forskellig betydning.

Jeg har endnu ikke helt brudt koden for hvordan jeg lære/husker bedst. Jeg er indtil videre ok til at at kunne læse og forstå meningen af en tekst, så længe jeg både har skrifttegn og pinyin foran mig, det kniber mere når jeg kun har skrifttegnene.

Nu har jeg så sommerferie indtil næste semester starter i september, og hvor jeg rykker op i B-ban.

Og om ikke så mange dage skal jeg på ferie i Danmark.

fredag den 1. juli 2011

90 år med CCP

I dag er det 90 år siden det Kinesiske Kommunistiske Parti (CCP) blev grundlagt. 

Det fejres bl.a.med at der er lukket for indrejse til Tibet, og at man nu kan flyve direkte til Pyongyang, Nordkorea, fra Shanghai!

Egentlig er det ikke fordi vi mærker noget til al den festivitas der er i anledningen af jubilæet.

Jeg havde nær glemt det, var det ikke fordi en af mine lærer på uni., stolt proklamerede, at det var en god dag idag, og hun var meget glad og stolt over at være partimedlem!

De sidste 90 år har gjort Kina til det, det er idag. Et socialistisk land med kinesiske karakteristika, som kineserne selv beskriver det.

Et land hvor alle ”burde være lige”, men hvor en stor del af befolkningen stadig lever under forhold, der for os virker kummerlige, og hvor de fleste har mistet følelsen for fællesskabet og derfor kun tænker på sig selv, hvis de da overhovedet har lært at tænke.

Hvem vil ikke gerne have noget der minder om en garagedør, som hoveddør - man er garanteret gode udluftning.

Samtidig er det ca. 1 år siden, vi begge satte fødderne på kinesisk jord for første gang. Som tiden dog går....

I ønskes god weekend

祝你们周末快乐 - Zhù nǐmen zhōumò kuàile

mandag den 27. juni 2011

西安 - Xian i billeder

Vi tog toget fra Wuxi til Xian - 13 timers nattogskørsel.

Danny i sovevognen.

Gåtur på Xians bymur - vi gik 6km af de ialt 14km

Bymuren

Til dumpling-banquet

Tang Dynasty underholdning efter banqueten

Mere underholdning

og endnu mere underholdning

Museums besøg; Banpo-folket levede for 6600 år siden

resterne af Banpo folkets huse

Besøg på Terracottakrigere fabrik

Terracottakrigerne - man regner med at der ialt vil være 7000 krigere

og ikke to er ens

Krigerne er lavet som del af den første kinesiske kejsers gravanlæg. Kejseren ønskede at være den mægtigste, også i efterlivet, og derfor lod han terracottahæren fremstille.

ikke alle krigere er endnu udgravet

en af de bedst bevarede krigere med hest
En dejlig spændende weekendtur.

fredag den 3. juni 2011

Planlagt spontan

Denne weekend er forlænget, som følge af at det er dragebådsfestival, dvs. mandag er fridag. Så Danny og jeg at vi ville tage til Xian og se den berømte Terracotta hær.

Vi talte med vores italienske naboer, som gerne ville med, og det blev ”besluttet” at jeg skulle stå for bookning af tog, hotel og guide.

Inden jeg fik set mig om var der ikke så lang tid til vi skulle afsted. Jeg havde kontakt med en travel-agent, men syntest, da han endelig kom med en pris at den var alt for dyr, så jeg måtte finde et alternativ. Jeg fandt en anden agent, hvor prisen for hotel og guide var yderst rimelig, så tilbage manglede jeg at booke togbilletter.

Det var 8 dage før afrejse, og jeg var godt klar over at det måske kunne skabe et problem, såsom UDSOLGT, idet det jo ville være i forbindelse med en kinesisk fridag. Og det var da også hvad billetterne var.

Vi var dog alle allerde blevet enige om en anden weekend i tilfælde at dette.
Så jeg fik forklaret togbilletsælgeren at jeg istedet ønskede billetter til en anden dato – men ak oh ve.

I Kina kan man tidligst købe togbilletter 10 dage inden afgang!!!

Hvordan er det lige man skal planlægge sig ud af det? Og samtidig kan man jo heller ikke være mega-spontan, når billetterne 8 dage inde, allerede er udsolgt.

Så i næsten uge, hvor der er 10 dage til vi vil afsted, vil jeg igen gøre forsøget.

* Det kunne lyde rigtigt festligt at se sådan noget dragebådsfest. Men traditionen omkring helligdagene er mere eller mindre ikke-eksisterende. Så selvom vi bor ved en sø, så bliver der ikke sejlet i dragebåde.